Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: ½ time. Trækketid: 2-3 timer. Stegetid: ca 40 min. Middelsvær at lave. Mellem pris. 4 personer.
# Ingredienser
til Kylling, citron
1 friskslagtet kylling (1 kg) eller frossen, optøet
1 stort salatløg
2 usprøjtede citroner
1 kvist timian eller 1 tsk tørret
2 spsk olie
salt og peber
Ovnfast fad
*
Sådan laves Kylling, citron
1. Gå kyllingen efter for fjerposer m.m. Se Fjerkræ eller
Kylling
Del den med en skarp kniv.
Læg kyllingen på ryggen, skær midt ned gennem brystet og på
begge sider af rygraden.
Skær vingespidserne af.
2. Pil løget og skær det i skiver.
Læg dem i bunden af et ikke for stort ovnfast fad.
Tryk de halve kyllinger så flade som muligt og læg dem
ovenpå.
Krydr med salt, peber og timian.
Skær den ene citron i tynde skiver og dæk kyllingen med dem.
Dryp 1 spsk olie over.
3. Dæk fadet og lad kyllingen trække 2-3 timer.
4. Sæt grillen på 250 °C.
5. Fjern citronskiver og løg og gem den.
Brun kyllingen på begge sider under grillen, til overfladen
er gylden.
6. Tag fadet ud og fordel løgene rundt om kyllingen og dæk
igen med citronskiver.
Pres saften af den anden citron over og dryp med resten af
olien.
7. Dæmp varmen til 225 °C.
Steg kyllingen færdig (uden grill) midt i ovnen.
Server med den sky, der dannes i fadet.
Tips: Andre krydderier kan erstatte timian, fx
salvie, estragon eller basilikum.
Server kyllingen med Kartofler,
råstegte og fx tomatsalat eller en blandet grøn salat.
Grønsager,
marinerede og Flûtes
er også egnet tilbehør.
Se alle de bedste opskrifter med Kylling
----------- ooo OÔO ooo -----------