Logo

Kokosruller med oste- og grønsagsfyld

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kokosruller med oste- og grønsagsfyld 

 
Forret Frokost.  Arbejdstid: 40 min. Afdrypning: mindst 1 time Hviletid: 30 min. Bagetid: ca 5 min. Middelsvær at lave. Mellem pris. Antal: 6-8 ruller

 
# Ingredienser til Kokosruller med oste- og grønsagsfyld
Fyld:
175 g hytteost
300 g broccoli
1 løg
150 g fetaost
2 spsk olie
1 æg
1 tsk friskhakket rosmarin

 
Dej:
1 løg
1 lille frisk chilipeber eller ½ tsk tørret chili
40 g kokosmel (ca 1,25 dl)
100 g rismel eller hvedemel (1,75 dl)
½ tsk salt
3 dl mælk
3 æg
4-5 friskhakkede korianderblade eller 1 tsk tørrede
2 tsk friskhakket ingefær eller 1 tsk tørret
50 g smeltet smør

 
Endvidere:
50 g reven parmesanost
0,5 dl yoghurt naturel
½ tsk paprika
Ovnfast fad
*
Sådan laves Kokosruller med oste- og grønsagsfyld
Fyld:
1. Lad hytteosten dryppe af i en sigte foret med et klæde, mindst 1 time.
Skyl broccolien, skær stilken af så tæt ved hovedet som muligt.
Del hovedet i små buketter. Skræl og hak stilkene.

 
2. Bring 1 dl letsaltet vand i kog og damp broccolibuketter og stilke et par min.
Lad dem dryppe af i en sigte.

 
3. Pil og hak løget. Skær fetaosten i små terninger.

 
4. Varm olien på en pande og svits løgene klare.
Tag panden fra varmen og lad løgene svale lidt af.
Bland fetaost, hytteost, æg og rosmarin i løgene.
Vend broccolien i. Gem nogle små buketter til pynt.

 
Dej:
5. Pil og hak løget.
Befri chilipeberen for kerner, men lad det ske under rindende vand, det er stærke sager.
Se Chili. Hak den.

 
6. Kom kokosmel, mel og salt i en skål.
Rør mælken i lidt ad gangen.
Pisk æggene sammen og rør dem i dejen sammen med det smeltede smør.

 
7. Rør løg, chilipeber (evt. pulver), koriander og ingefær i dejen.
Lad den hvile tildækket en halv times tid.

 
8. Pisk atter dejen sammen. Varm lidt smør på panden.
Hæld knap 1 dl dej på panden, vip den let, så bunden dækkes af et tyndt lag dej.
Bag pandekagerne lysebrune på begge sider.

 
Kokosruller:
9. Sæt ovnen på 225 °C.
Fordel fyldet i en bræmme langs pandekagernes midte.
Rul dem sammen om fyldet og læg dem i et smurt ovnfast fad med sammenføjningen nedad.
Drys med reven parmesanost.

 
10. Gratiner rullerne midt i den varme ovn 5-10 min., til osten er gylden, men ikke brun, så smager den bittert.

 
11. Hæld yoghurt over og drys med paprika lige inden servering, eller server den til.
Pynt med broccolibuketterne.

 
Tips: Kokosrullerne kan spises med flere slags fyld.
Se fyldet til Galette, fx spinatfyld eller fennikelfyld.

 

Se alle de bedste opskrifter med Kokos

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 7.027 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Grundlov og dk-flag
Hvad er de vigtigste opgaver for Danmarks politikere?
Effektiv reklame - klik her