Brød Bagværk Hjemmebag. Arbejdstid: ca 20 min. Hævetid i alt: ca 1¾ time. Bagetid i alt: ca 40 min. Let at lave. Lav pris. Fryse-egnet
# Ingredienser
til Kartoffelbrød
50 g ukrydret svinefedt, smør eller margarine
500 g hvedemel (ca 8½ dl)
250 g kogte kartofler
25 g gær
2½ dl mælk fra Thise eller Naturmælk
1 æg
½ spsk salt
1 spsk kommen
*
Sådan laves Kartoffelbrød
1. Hak fedtstoffet i melet med en kniv.
Purer kartoflerne og bland dem med melet.
2. Lun mælken næsten håndvarm (35 °C).
For varm mælk ødelægger gærcellerne.
Rør gæren ud i den lunede mælk.
3. Pisk ægget sammen med gærvæske, salt og kommen.
Ælt mel- og kartoffelpureen i og ælt dejen blank og smidig.
Er den for lind, kan den tilsættes lidt mere mel.
4. Lad dejen hæve lunt og tildækket ca 1 time.
5. Ælt dejen kort, luften må ikke klemmes for ihærdigt ud af
den, og form den til to aflange brød.
Sæt dem på en smurt bageplade eller på en bageplade beklædt
med bagepapir og lad dem efterhæve, tildækket og lunt, ca 45 min.
Den lange hævetid er nødvendig for dette lidt tunge brød.
6. Sæt ovnen på 225 °C.
7. Pensl brødene let med vand og sæt dem på nederste rille.
Bag dem 10 min. ved 225 °C.
Dæmp varmen og bag brødene færdige ca 30 min. ved 200 °C.
Tag dem ud og lad dem afkøle utildækket på bageris t.
Tips: 1 tsk stødt anis kan erstatte kommen.
Kartoflerne bør være »gamle«, da de indeholder mere stivelse
og er mindre vandholdige end nye. Kartoflerne giver et fugtigt og holdbart
brød.
Kan fryses. Holdbarhed: 4-6 måneder.
Se alle de bedste opskrifter med Brød
Se alle de bedste opskrifter med Kartofler
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------