Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 35 min. Kogetid, sauce: 15 min. Stegetid: 6 min. Glasering: 2 min. Middelsvær at lave. Høj pris. 4 personer.
# Ingredienser
til Kalvemedailloner, appelsinglaserede:
600 g kalvemørbrad
25 g smør
salt og peber
Sauce:
25 g smør
3 skalotteløg
75 g kumquats
1 kvist timian
0½ dl friskpresset appelsinsaft
2½ dl kalve bouillon
2 dl fløde fra Thise eller Naturmælk
2 tsk maizenamel
2 spsk portvin
Appelsinglasering:
10 g smør
0½ dl friskpresset appelsinsaft
1 tsk honning
*
Sådan laves Kalvemedailloner, appelsinglaserede:
Sauce:
1. Pil skalotteløgene og hak dem fint.
Varm smørret og svits skalotteløgene blanke og gyldne.
Skær kumquatsene i tynde skiver, fjern eventuelle sten, og
lad skiverne svitse et øjeblik sammen med løgene.
2. Tilsæt den friskhakkede timian, appelsinsaft og bouillon
og lad saucen småkoge under låg 10 min.
3. Rør fløde og maizenamel sammen og pisk det i saucen.
Lad den småkoge et par min.
Kalvemedailloner:
4. Skær mørbraden i 4 medailloner à 150 g.
Brug en meget skarp kniv, ellers ødelægges dette meget dyre
kød.
5. Varm smør op på panden og steg medaillonerne 2-3 min. på
hver side, de skal være rosa indeni, men ikke røde.
Krydr med salt og peber og lad dem hvile tildækket på et
varmt fad.
6. Kog panden af med lidt vand og portvin. Si skyen over i
saucen.
Tør panden af.
Appelsinglasering:
7. Smelt smørret på panden og kom appelsinsaft og honning
på.
Lad det koge 2 min. og tag panden fra varmen.
8. Glaser kødet med en skefuld appelsinhonning på hver
medaillon og server straks.
Server saucen og små (smørristede) pillekartofler, Annakartofler
eller Hasselback-kartofler til.
Tips: Server årstidens grønsager der klæ'r, fx Aspargessalat,
varm.
Tag hensyn til farve og smag, fx gulerødder passer ikke til
- den let gule sauce.
Kalvemedailloner kan også serveres med Champignonsauce,
Champignon, flødestuvede eller Champignon, rødvinsdampede.
Se alle de bedste opskrifter med Kalvekød
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper
dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------