Logo

Jicama, mexikansk yamsbønne

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Jicama, mexikansk yamsbønne 

 

Jicama, mexikansk yamsbønne - Pachyrhizus erosus [HEE-kah-mah]

 
Jicama er fra Mellemamerika og Mexico. Som kartofler vokser jicama under jorden som en knold. Dækket med en tynd brun hud har den en kort rod fastgjort. Inde finder du hvidt kød, der ligner et æble eller en rå kartoffel.

 
Rå jicama er sød, saftig og sprød, perfekt som en snackgrønsag. Kogt let bliver det mildere, men bevarer sin skarphed som en vandkastanje. Opbevares i køleskab i en plastikpose op til 2 uger.

 
Hvis du ikke har jicama, er der flere gode erstatninger:

  • Det første alternativ er vandkastanjer, der er sprøde og forbliver sprøde, selv når de er kogte
  • ELLER

  • jordskokker er ikke så søde som jicama, men tilbyder en dejlig frisk smag og en sprød tekstur.

 
Det korrekte navn på dansk for denne grønsagsknold er mexikansk yamsbønne, men den er mere kendt under sit native navn, jicama. Jicama er en slyngplante, der får kønne blå blomster og tykke frøbælge. Det er dog ikke på grund af det overjordiske, at jicama dyrkes – faktisk er både blomster og bælge, inklusive bønnefrø, giftige. Til gengæld giver planten saftige og sprøde, underjordiske knolde, som er en sand delikatesse.

Jicama stammer fra Mexico, Mellem- og Sydamerika, hvor den er en vigtig og almindelig afgrøde. Særligt i Mexico har jicama en stor rolle på spisekortet og plantens navn skulle da også stamme fra et lokalt, indiansk sprog, nahautl, og betyde: Det der smages. Og smagen af jicama berømmes!

 
Udover dens syd- og mellemamerikanske hjemsted dyrkes jicama nu til dags også i store dele af Asien, hvor den har fundet vej til de lokale køkkener. Også i hippe foodie-miljøer i de amerikanske storbyer er jicama blevet en trendy grønsag.

Knoldene høstes normalt, når de vejer fra et halvt og op til to kg. Under det brunlige skind gemmer sig et kridhvidt indre. Rodknolden er sprød og saftig og smagen er som en delikat fusion af æble og vandkastanje. Jicama spises ofte rå, skåret i tynde skiver, i stave eller tern og blandet i salater – på et af billederne ovenfor ses fx en bowl med stykker af jicama blandet med avokado, krabbekød og ris. Ofte anvendes jicama som en snack: Blot tynde rå stykker, dyppet med limesaft og drysset med lidt flagesalt og chilipulver. Man kan også tilberede jicama - de fine rodfrugter bevarer deres saftige sprødhed, også ved let opvarmning. De er gode i blandede grønsagsretter, i friske forårsruller og oplagte at bruge i wokretter og pommes frites, hvor den crunchy sprødhed kommer til sin ret. Man kan også skære dem i stave og lave jicama-fritter eller eventuelt smide stykker af knolden på grillen.

I sit naturlige habitat tåler jicama-planten forskellige forhold, den kan både trives i det varmere lavland og i et mere tempereret klima i op til 1.000 meters højde. Den siges at trives i temperaturer fra omkring 15 °C op til 35 °C – det foretrukne klima er dog varmegrader i tyverne. Derfor opnås det bedste resultat i et dansk/nordisk klima ved at dyrke planten i drivhus. Har man en meget lun og solrig krog i fx en gårdhave, kan man dog også forsøge sig med at dyrke jicama dér.

For at skabe en sæson, der er lang nok til at udvikle rodknolde af en fornuftig størrelse, er det en god ide at forspire jicama indendørs omkring midten af marts – man må beregne mindst 150 dage fra såning til høst. Frøene er hårde og det fremmer spiringen, hvis man lægger dem i blød i 8-12 timer, inden de sås. Så i relativt store potter og beholdere, så man ikke behøver at ompotte, før planterne kan sættes ud i drivhus i løbet af maj eller på friland omkring d. 1. juni. Jicama trives i en let, veldrænet og velgødet jord. Planten klatrer og bliver nemt nogle meter. Blomsterne er kønne, blå ærteblomster, men som nævnt giftige. Og det er en god ide løbende at fjerne blomsterne, så planten ikke bruger energi på at sætte frø, men i stedet sender al energi ned i rodknolden. Ønsker man at producere egne frø, kan man lade enkle bælge på planten udvikle frø. En dansk dyrkningssæson er dog sjældent lang nok til at producere modne frø. Alternativt kan man gemme nogle læggeknolde til efterfølgende sæson.


Jicama, mexikansk yamsbønne


Jicima er egentlig en flerårig plante, men dyrkes normalt som etårig, idet man jo slår planten ihjel, når dens rødder høstes. Den enkelte plante bærer to eller flere rodknolde. Har man flere end man kan spise med det samme, holder de sig normalt fint i nogle uger i køleskabets grønsagsskuffe.

 

Se alle de bedste opskrifter med Mexicansk

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 6.910 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her