Forret Arbejdstid: 40 min. Middelsvær at lave. Høj pris. 4 personer.
# Ingredienser
til Hummercocktail:
1 levende eller kogt hummer (ca. 500 g)
Dressing:
1 æggeblomme
2 tsk citronsaft
1½ dl olie
salt og hvid peber
1 spsk konc. tomatpuré
1 spsk cognac
Endvidere:
1 lille salathoved
1 bdt dild
1 lime eller citron
Portionsglas
*
Sådan laves Hummercocktail:
1. Bed fiskehandleren om at koge hummeren, men gør det i god
tid.
Eller kog den selv, se Hummer naturel.
2. Flæk hummeren med en skarp, tung kniv ved at lægge et
snit fra hovedets underside ned mellem benene.
Fjern mavesækken, som sidder helt fremme, lige bag øjnene.
Fjern også tarmen, den mørke streng, som går midt igennem
hele halen.
Knus forsigtigt skallerne på kløerne med et let (hammer)slag
eller brug en nøddeknækker.
3. Tag kødet ud af skaller og kløer og skær det i mundrette
stykker.
Gem eventuel rogn.
Dressing:
4. Rør æggeblommen godt sammen med citronsaft og salt.
Tilsæt den tempererede olie dråbevis, mens der røres godt.
Smag dressingen til med salt, peber, tomatpuré og cognac.
5. Skyl og slyng salatbladene tørre og skær dem i strimler.
6. Fordel de strimlede salatblade i bunden af 4
portionsglas.
Læg hummerkødet over og kom dressingen øverst.
Pynt med eventuel rogn, klippet dild og læg en lime- eller
citronbåd ved.
Server Flûtes eller ristet brød til.
Tips: Er hummeren uden rogn, kan retten pyntes med
lidt lakserogn eller ørredrogn. Hummeren kan købes kogt, bedst er det at bede
sin fiskehandler gøre det, hvis man ikke selv har mulighed for det.
Hummerhoved og -skaller kan brunes af med urter i hed olie
og koges 15 min. i vand, før suppen sies og eventuelt fryses.
Den danner en fin basis for enhver fiske- eller skaldyrssuppe
og -sauce.
Variation
Smag dressingen til med 1 tsk chilisauce, 2 tsk reven
peberrod og salt.
Dressingen kan laves af 150 g færdig mayonnaise, der smages
til med nævnte krydderier.
Se alle de bedste opskrifter med Hummer
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------