Logo

Hirsefrikadeller

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Hirsefrikadeller 

 
Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 30 min. Kogetid: 20 min. Iblødlægning: ca 15 min. Stegetid: ca 15 min. Middelsvær at lave. Lav pris. 4 personer. 

 
# Ingredienser til Hirsefrikadeller:
100 g hel hirse (1¼ dl)
2½ dl grønsagsbouillon
100 g groft rugbrød
1 dl sødmælk
1 løg
1 bdt persille
2 fed hvidløg
2 æg
5 spsk grahamsmel
salt og peber
Til stegning: ¾ dl olie
*
Sådan laves Hirsefrikadeller:
1. Kom hirsen i en sigte, skold den og skyl den i koldt vand. Lad den dryppe af.

 
2. Varm 1 spsk af olien op i en lille gryde.
Svits hirsen et par min. heri.

 
3. Tilsæt grønsagsbouillonen og lad den koge op.
Læg låg på gryden og lad hirsen koge 20 min. ved svag varme.
Læg evt. et viskestykke mellem gryde og låg, så låget slutter helt tæt.
Sæt gryden i koldt vand; den kogte hirse skal være kold i den videre tilberedning.

 
4. Smuldr rugbrødet og læg det i en skål.
Varm mælken lidt op og hæld den over brødet.
Lad det stå ca 15 min, til mælken er opsuget og det er svalet af.

 
5. Pil løg og hvidløgsfed.
Hak løget groft og hvidløgsfeddene fint.

 
6. Skyl persillen, tør den og hak den fint.

 
7. Bland det udblødte brød med hirsen.
Tilsæt løg, hvidløg, persille og æggene samt grahamsmelet.
Krydr med salt og peber, og rør det godt sammen.

 
8. Form ca 10 flade frikadeller.
Opvarm resten af olien på en pande og steg frikadellerne ved jævn varme 6-8 min på hver side.
Server rødkål, tomatsalat eller en råkostsalat (se evt. Coleslaw) med bønnespirer til.
 

Se flere opskrifter med Hirse

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (8 stemmer)
Siden er blevet set 6.887 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her