Logo

Grove baguetter

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Grove baguetter

 


En hjemmebagt grov baguette er god i madpakken til skole, arbejde eller rejse. Det grove brød mætter godt, og med enkelt, frisk fyld er det en mager og supersund frokost for både store og små - også godt som tilbehør til sæsonens supper.
Arbejdstid: 30 min. Hævetid: ca. 2 timer og 15 min. Bagetid: ca. 20 min. Fryse-egnede. 8 baguetter

 
# Ingredienser til Grove baguetter:
15 g gær
2½ dl lunkent vand
2½ dl yoghurt naturel
1½ tsk groft salt
50 g groft fuldkornsrugmel
50 g knækkede hvedekerner
50 g solsikkekerner
500 g hvedemel
1 æg til pensling
2 spsk sesamfrø
*

 
Sådan laver du Grove baguetter:
Rør smuldret gær ud i lidt af det lunkne vand.
Tilsæt resten af vandet og yoghurten.
Rør salt, rugmel, knækkede hvedekerner og solsikkekerner i væsken.
Tilsæt derefter melet gradvist.
Ælt dejen grundigt - den skal være fugtig og må ikke blive for tør
 -(kernerne suger væske, mens dejen hæver).
Lad dejen hæve tildækket ca. 1½ time.
Tril dejen til en pølse, del den i 8 lige store stykker og form dem til aflange baguetter.
Læg dem på bageplader med bagepapir.
Dæk dem til og lad dem efterhæve ca. 45 min.

 
Varm ovnen op til 200 °C varmluft (225 °C alm. ovnvarme).
Pensl baguetterne med sammenpisket æg og drys med sesamfrø.
Bag brødene ca. 20 min.
Bank på bunden af en baguette - de er færdig bagte, når det lyder hult. Lad dem køle af på en bagerist.

 


 
Kilde: Hjemmets bedste MAD

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 7.789 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her