De grønne pandekager er bagt med spinat, og million bøffen
er krydret med chili. God og velsmagende hverdagsmad.
Arbejdstid: 25 min. Koge/stegetid: 20 min. Fryseegnet. 2
personer. Er du alene så halver
portionen.
# Ingredienser til Grønne pandekager med millionbøf:
Pandekager:
150 g hvedemel
½ tsk bagepulver
½ tsk revet muskatnød
1 æg
¼ liter mælk
15 g smeltet smør
1 pakke frossen hel spinat (optøet)
Millionbøf:
1 løg
1 fed hvidløg
1 peberfrugt
250 g hakket oksekød
1 spsk olie
1 dåse hakkede tomater med chili
salt og peber
*
Sådan laver du Grønne pandekager med millionbøf:
Pandekager: Bland mel med bagepulver og revet muskat.
Pisk ægget sammen med mælk og smeltet smør og rør det i
melet.
Pres spinaten fri for væde og hak den med en kniv.
Rør den i dejen og bag til 4-6 pandekager på en pande smurt
med smør.
Millionbøf: Pil og hak løg og hvidløg.
Rens peberfrugten og skær den i terninger.
Brun kødet på en pande med olie og tilsæt løg, hvidløg og
peberfrugt.
Steg under omrøring 5 min. og tilsæt tomater, salt og peber.
Lad retten kødet simre 10 min og server med de varme
pandekager.
Prøv den her! Opskriften er den nemmeste og
superlækker. Find flere gode opskrifter her på Kogebog.dk
forsiden...
Kilde: Hjemmets bedste MAD