Logo

Frugtsalat, eksotisk

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Frugtsalat, eksotisk 

 
Dessert. Arbejdstid: 30 min. Trækketid: mindst 30 min. Middelsvær at lave. Høj pris. 

 
# Ingredienser til Frugtsalat, eksotisk:
1 lille sød melon (400-500 g) (honningmelon eller galia melon)
1 cherimoya eller 2 kakifrugter (sharon)
2 kiwifrugter
1 stor, moden fersken eller 2 friske abrikoser
1 lille klase blå vindruer
1 moden, gul carambole
1 mango eller papaya

 
Endvidere:
saft af 1 appelsin
1 spsk sukker
½ tsk vaniljesukker

 
Marinade:
2 spsk honning
2 spsk (solbær)rom eller Cherry Heering
½ dl (blod)appelsinsaft

 
Råcreme:
2 æggeblommer
1 spsk sukker
½ tsk vaniljesukker
1,5 dl piskefløde
Pynt: druer og friske mynteblade
*
Sådan laves Frugtsalat, eksotisk:
1. Skræl melonen og befri den for kerner.
Skær kødet i tern eller kugl det med et kartoffeljern.
Skræl cherimoyaen, skær kødet i tern og fjern de iøjnefaldende sorte kerner undervejs.
Sharonfrugter skal bare befries for stilkfæste og skæres i skiver, der halveres.
Flå ferskenen (abrikoserne).
Det går lettest, hvis man først overhælder frugterne med kogende vand.
Del frugten på langs, fjern kernen og skær kødet i tern eller både.
Skræl kiwifrugten, del den en gang på langs og skær kødet i skiver.
Skær også carambolen i tynde skiver.
Mangoen skal skæres fri af stenen og kødet skæres i tern.
Eventuel papaya skal deles, befries for kernemasse, skrælles og skæres i tern eller både.
Del vindruerne og befri dem for kerner.
Gem nogle til pynt.

 
2. Anret frugten dekorativt i en skål eller på et halvdybt fad, hvis den skal serveres herfra.
Skal den serveres i portionsglas, kan den bare lægges i en skål efterhånden.
Drys med sukker/vaniljesukker mellem lagene og dryp til sidst med saften fra appelsinen.
Lad salaten trække en snes min.

 
Marinade:
3. Rør honning, (solbær)rom eller Cherry Heering og appelsinsaft sammen.
Hæld det over frugtsalaten.
Lad den trække svalt yderligere en halv snes min.

 
Råcreme:
4. Rør æggeblommerne lyse og luftige med sukker og vanilje sukker.
Pisk fløden stiv og rør den sammen med æggesnapsen.
Rør cremen igennem, straks før den skal spises.
Bedst laves den senest muligt.
Æg og sukker kan også piskes tyktflydende over varmt vandbad, afkøles helt og røres sammen med flødeskummet.
Så er man sikker på, at alt sukkeret er helt opløst.

 
Anretning:
5. Pynt med blå druer og friske mynteblade.
Hæld lidt råcreme ved og server resten til.

 
Tips: Spiritussen (rom eller likør) kan erstattes med rosenvand eller citronsaft. Anden frugt kan bruges. Der er naturligvis intet i vejen for at bruge »danske« frugter: æbler, pærer, blommer, kirsebær osv. Så er salaten knap så eksotisk.
Se også Cherimoya, Fersken, Carambole og Abrikos.
 
Se flere opskrifter med Frugt
 

Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 

----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 9.121 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her