Frugtkompot af tørrede frugter er en dejlig vinterdessert,
men er ved at blive glemt. Derfor bringer vi en af de gode opskrifter her.
Til 4-6 personer. Udblødningstid:
6-12 timer. Tilberedningstid: 10 min. Kogetid: 10 min. Køletid: 1 time.
# Ingredienser
100 g tørrede
abrikoser
100 g tørrede figner
100 g tørrede svesker
50 g rosiner
evt. også 100 g
tørrede æbler
melis efter smag
1 citron
2½ dl piskefløde
* Fremgangsmåde
1. Læg de tørrede
frugter i blød natten over i så meget koldt vand, at det lige dækker.
2. Næste dag koges
frugten næsten mør i 5-6 dl af udblødningsvandet.
Tilsæt saften af
citronen og smag til med sukker.
3. Kom rosinerne i
og lad frugten stå i 20 min. og trække.
4. Tag den op med en
hulske og læg den i en glasskål.
5. Lad lagen koge
ind til det halve.
Hæld den over frugten, som skal afkøle helt.
6. Kompotten
serveres kold med flødeskum.
INFO: forskellen på
grød og kompot:
Frugtgrød har konsistensen tilfælles med den egentlige grød
(som er lavet af korn el. lign.). Frugtgrød er gerne sød og benyttes som
dessert.
Kompot er en slags grød, som ikke er ganske udkogt og ej
heller pureret. Kompot kan dels bruges som andre slags grød, dels bruges som
fyld i bagværk, ligesom marmelade.
Frugtgrød er en nedertysk og skandinavisk specialitet, og
fremstilles af diverse frugter. Frugtgrød spises gerne med mælk eller fløde.
Rødgrøden blev "opfundet" omkring år 1900, hvor fremskridt på tre
områder gjorde nyskabelsen oplagt: Mælk var blevet en rigelig vare, jordbær
havde gennemgået en målrettet forædling (Dybdahl jordbærret stammer fra denne
tid), og sukker fra sukkerroer var blevet billigt. Udtrykket "rødgrød med fløde" er
et dansk shibbolet (Ordet benyttes om udtryk, som kun indfødte (danskere) kan
udtale, fx dansk rødgrød med fløde.).