Få den klassiske opskrift på skøn og nem dansk pølseret. En
enkel madopskrift, der er lige til at gå til. Hele familien vil elske denne
velsmagende ret.
4 portioner. Samlet
tid: 30 min. Arbejdstid 20 min. Ikke fryseegnet.
# Ingredienser
3 dl finhakket løg
40 g smør/margarine
8 ufarvede
knækpølser eller grillpølser
1-2 tsk mild paprika
1 kg kogte, kolde
pillekartofler
1 lille dåse
koncentreret tomatpuré
2-3 dl mælk
salt, friskkværnet
peber
1 dl piskefløde
fintklippet purløg
* Tilberedning
Svits de finhakkede
løg, indtil de er let gyldne og klare, i smør/margarine.
Skær pølserne i let
skrå skiver.
Læg dem i gryden og
lad dem svitse lidt med.
Drys paprika over og
bland det godt med pølser og løg.
Skru ned for varmen.
Skær kartoflerne i
skiver og læg dem i gryden.
Tilsæt tomatpuré,
mælk, salt og peber.
Bland det hele godt.
Lad retten småsnurre
5-10 minutter.
Tilsæt fløden og lad
pølseretten småsnurre endnu 2 minutter.
Smag retten til med
salt og peber.
Pølseretten kan
serveres i gryden eller anrettet i et dybt fad.
Fintklippet purløg
drysses over.
VARIATION AF RETTEN
Varm pølsesalat
2 finhakkede løg
3 spsk olie
8 knækpølser eller
grillpølser
1-2 fed hvidløg
½-¾ kg kogte, kolde
pillekartofler
1 pakke dybfrosne
fine ærter
salt, peber
1 tsk mild paprika
vineddike efter smag
hakket persille
2-3 tomater.
De finhakkede løg
dampes klare i olien uden at brune.
Pølserne skæres i
skiver og blandes med olie og løg.
Finhakket hvidløg,
kartoffelskiver og ærter blandes i gryden.
Retten varmes
langsomt igennem og smages til med salt, peber, eddike og paprika.
Når retten er
gennemvarm, serveres den i gryden overdrysset med hakket persille og tomatbåde
lagt langs kanten.
TIPS
Det er trist, men
desværre en kendsgerning, at man virkelig skal se sig for, hvor man køber sine
pølser i dagens Danmark. Der er alt for mange af dårlig kvalitet på markedet.
Men der findes dog stadig nogle gode, velsmagende ikke kunstigt farvede pølser,
og det er dem, du skal bruge til de to nævnte retter.
INFO: Dansk pølseret er en kendt dansk gryderet. Den består
normalt af kartoffel- og pølsestykker i en sovs af tomatpuré, løg,
paprikapulver, fløde og mælk. Svensk pølseret er på trods af navnet ukendt i
Sverige.
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog, Grill,
Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med
at lykkes i køkkenet.
Se alle opskrifter med kartofler HER