Mark-Champignon er en almindelig svamp i Danmark og er en fremragende spisesvamp. Den er hvid med lyserøde lameller og vokser ofte på græsmarker.
Mark-champignon. Agaricus campestris
Mark-champignon er en god spisesvamp. Svampen har en
behagelig duft og en mild smag.
Den egner sig særlig godt til gryderetter og supper. Mark-champignon kan fryses
rå og tilberedt
Mark-champignon er en god spisesvamp som er almindelig i
hele landet.
Voksested: Mark-champignon er en almindelig svamp på græsmarker
og græsplæner. Svampen vokser også i haver og parker med næringsrig jord. Den vokser ofte i hekseringe eller i små
flokke.
Mark-champignon kommer frem i juni og forsvinder igen ved
udgangen af oktober.
Den vokser talrigt frem hvis der efter en tør sommer
pludselig kommer meget regn.
Beskrivelse: Hatten vokser frem helt kugleformet, hvorefter
den åbner op og bliver næsten flad. Den kan opnå en diameter på 3-8 cm. Hatten
er hvid og har små skæl. Overfladen er tør og mat.
Lamellerne er frie, tætte og ret brede. Lamellerne er
chokoladebrune og kan blive næsten sorte på modne svampe. På unge eksemplarer
starter farven som en svag rosa.
Stokken er kort og bliver 3-6 cm høj og 1-1,5 cm i diameter.
Svampen har en enkelt hvid, glat og tynd ring omkring stokken umiddelbart under
hatten. Stokken er let opsvulmet ved foden.
Kødet er hvidt på friske eksemplarer med en svag rødme når
den skæres igennem.
Forvekslingsmulighed:
Mark-champignon kan forveksles med andre arter af
champignon, som blandet andet den giftige og ubehageligt lugtene
karabol-champignon (Agaricus xanthoderma). Karabol-champignon har en kraftig
ubehagelige lugt, og ved berøring bliver hatrand og kød i stokbasis hurtigt,
men ikke vedblivende, smørgult.
Mark-champignon kan også forveksles med den spiselige
have-champignon (Agaricus bisporus).
Have-champignon vokser omkring møddinger og kompost bunker,
og ikke på græs som mark-champingnonen.
Endelig kan mark-champignon også forveksles med den giftige snehvid
fluesvamp (Amanita virosa). Mark-champignon kan let kendes fra snehvid
fluesvamp da fluesvampen har hvide lameller og sporer og ingen skæl på hatten.
Opskrifter med Champignon
Tilbage til Råvarer.