Logo

Chutney og syltet tilbehør

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Chutney og syltet tilbehør 

 
9 forslag og opskrifter på syltede grønsager - det er super nemt og så velsmagende. Vi danskere har en rig tradition for at spise syltede grønsager som tilbehør til vores mad. I gamle dage brugte man syltning til at 'komme sommeren på glas' således at man kunne spise sine egne grønsager hele året. I dag, hvor man kan få grønsager hele året, spiser vi syltet grønt ganske simpelt fordi, det smager umanerligt godt. Vi ved alle, at syltede grønsager smager fantastisk til vores klassiske danske mad, men de kan så meget mere. Gå på opdagelse i vores opskrifter her på siden, og få inspiration til, hvordan du kan bruge syltet grønt i mange gode retter. Grønsagernes sprødhed og smagen af både sødme og syrlighed gør noget ekstra for alle dine livretter.


Chutney og syltet tilbehør 

Krukker og glas med pikant tilbehør: 
1. Syltede rødbeder. 2. Bulgarsk pebersalat. 3. Syltede asier. 4. Agurkesalat. 5. Græskar med ingefær
6. Syltede grønsager. 7. Syltede tomater. 8. Chutney og 9. Syltede løg.


Chutney og syltet tilbehør 

Chutney

# Ingredienser:
½ kg faste, syrlige æbler
½ kg blommer
½ kg sguash eller græskar
½ kg tomater
400 g løg
100 g skalotteløg
3-4 fed hvidløg
5 dl (ca. 450 g) melis
50 g salt

 
Lage:
½ liter eddike
4 små stykker hel ingefær
1 tsk hele nelliker
1 tsk paprika edelsüss .
½ tsk cayennepeber
1 knsp reven muskat
1 stykke hel kanel

 
* Tilberedning:
1. Vask frugter og grønsagerne; fjern kerner og sten.
Hak det alt sammen groft og kom det i en gryde.
Bland sukker og salt og drys det over.
Lad gryden stå koldt og tildækket natten over.

 
2. Kom de hele krydderier i en lille pose af gazestof eller i et teæg,
som stikkes ned i gryden og bindes fast.
Hæld eddiken over frugten.
Tilsæt de stødte krydderier og varm det op til kogepunktet over svag varme.
Lad chutneyen stå og småkoge uden låg i ca 2 timer, til den er jævn.
Rør af og til i den, og tag gazeposen eller teægget op, når den er færdig.

 
3. Chutneyen fyldes på rene glas, som straks lukkes til.

Til toppen


Chutney og syltet tilbehør 

Syltede asier

# Ingredienser:
2½ kg asier
2 liter kogende vand
2 spsk salt

 
Lage:
1 liter eddike
6 dl (500 g) melis
250 g skalotteløg
1 spsk sorte og 1 spsk gule sennepsfrø
1-2 tørrede chilipebre
dildskærme
1 tsk hele hvide og
1 tsk hele sorte peberkorn

 
* Tilberedning:
1. Skyl og skræl asierne. Skær dem igennem på langs.
Skrab kernerne ud med en rustfri ske.
Asier kan være bitre, og det er nødvendigt at smage på dem.
Bitterstoffet sidder i stilken.

 
2. Hæld kogende vand over asierne og drys dem med salt.
Lad dem stå koldt i 6-12 timer, evt. med et let pres.

 
3. Tag asierne op og tør dem godt i køkkenrulle eller viskestykke.
Kom dem i rene krukker eller glas.


4. Kog en lage af eddike og sukker og kom de rensede løg i lagen.
De skal koge i 3 minutter.
Kom krydderier og dildskærme i og
giv lagen et opkog inden gryden tages fra varmen.

 
5. Hæld den varme lage over asierne og lad glas og
krukker stå til indholdet er helt afkølet, inden de lukkes.

 

Se alle de bedste opskrifter med Asier

Til toppen
 

Chutney og syltet tilbehør 

Syltede rødbeder

# Ingredienser:
2 kg små jævne rødbeder
1 stk peberrod (ca. 5 cm)


Lage:
7½ dl eddike
6 dl (500 g) melis
 
* Tilberedning:
1. Vask rødbederne godt.
Kog dem møre i letsaltet eller usaltet vand i ca 25 min, afhængigt af størrelsen.
 
2. Hold dem under rindende koldt vand og gnid skrællen af.
Kom dem i en ren krukke eller et glas sammen med den rensede skivede peberrod.
 
3. Kog lagen og hæld den over rødbederne, til de er godt dækket.
Luk krukken til, og lad rødbederne trække mindst 5 døgn, før de spises.
Opbevares koldt.
 
NB! Store rødbeder koges i ca 45 min og skæres i skiver. Drys kommen mellem lagene.

Se alle de bedste opskrifter med Rødbeder

Til toppen


Chutney og syltet tilbehør 

Bulgarsk pebersalat

# Ingredienser:
1 kg grønne, røde eller gule peberfrugter
1 løg
 
Lage:
2½ dl eddike
2 dl (ca 150 g) melis
1 tsk salt
 
* Tilberedning:
1. Skyl peberfrugterne og tør dem af.
Skær dem igennem på langs, tag frøene ud og skær frugtkødet i smalle strimler.
 
2. Læg peberstrimlerne i en kasserolle og hæld kogende vand på til de er dækket.
Lad dem småkoge under låg i ca 2 min og hæld så kogevandet fra.
 
3. Kog en lage af eddike, sukker og salt, kom peberstrimler og tynde løgringe i og
 lad dem koge i lagen over svag varme 5-10 min.


4. Kom salaten på rene glas, som straks tillukkes.

 

Se alle de bedste opskrifter med Peberfrugter

Til toppen



Chutney og syltet tilbehør 

Syltede peberfrugter

# Ingredienser:
6-7 store røde og grønne peberfrugter
5 dl eddike
2½ dl vand
1½ dl (125 g) melis
 
* Tilberedning:
1. Vask peberfrugterne. Skær stilken af og skrab kernerne ud.
 
2. Kog en lage af eddike, vand og sukker og lad den koge i ca 8 min.


3. Læg peberfrugterne i lagen og lad dem koge over svag varme i ca 2 min.
 
4. Tag peberfrugterne op med en hulske og stil dem på højkant i rene, varme glas.
Hæld lagen over og bind glassene til.
Hele, syltede peberfrugter er lækkert tilbehør til en hakkebøf eller frikadeller.

 

Se alle de bedste opskrifter med Peberfrugter

Til toppen
 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 8.567 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her