Tilbehør Bagværk. Arbejdstid: 30 min. Skal hvile, dej, i alt: ca. 2 timer. Bagetid: 20-30 min. Svær at lave. Mellem pris. Fryse-egnet. Mængde: 12-14 stk.
# Ingredienser til Butterdejssnitter:
250 g hvedemel (ca. 4 dl)
50 g smør
1 spsk eddike
¼ tsk fint salt
Til indrulning: 150 g fast smør
Til pensling: 1 æg
* Sådan laves Butterdejssnitter:
1. Bland hvedemel, 1½ dl koldt vand, smør, eddike og salt
til en smidig dej og stil den koldt og tildækket en times tid.
2. Rul dejen til en aflang firkant, 1 cm tyk, og fordel
tynde skiver af det kolde, men ikke hårde smør på ⅔ af dejen. Fold den i 3 lag.
Fold den del, der er uden smør, over først og læg herefter
den sidste tredjedel over.
Rul atter dejen til en aflang firkant og fold tre lag.
Gentag processen mindst 3 gange.
Læg dejen til afkøling et kvarters tid mellem hver
udrulning, da smørret ellers kan blive for blødt og løbe ud.
Brug rigeligt hvedemel ved udrulningerne, men børst
overflødigt hvedemel væk med en bagebørste hele tiden.
3. Rul den færdige dej ud i ca 1 cm's tykkelse og lad den
hvile koldt et kvarters tid, før den skæres ud.
Det forhindrer, at dejen trækker sig sammen under
udskæringen.
Sæt ovnen på 220 °C.
4. Skær dejen i 6x2 cm snitter med en skarp kniv.
Prik dem med en gaffel og stil dem på en letmelet plade,
Der skal være plads til, at de breder sig lidt.
5. Pensl snitterne med æggeblomme (det giver mest kulør),
eller sammenpisket æg.
Se til, at det ikke løber ned ad siderne, da det kan
forhindre bagværket i at hæve flaget, let og ensartet.
6. Bag snitterne på midterrillen i ovnen i 20-25 minutter.
De skal være lette, hævede og gyldenbrune.
Tips: Serveres til kød og fiskeretter.
Snitterne kan også udstikkes i halvmåner til fleurons eller
i stave, stjerner og cirkler.
Kan fryses; holdbarhed: 3 måneder.
Se flere
opskrifter med Butterdej
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog, Grill, Tøm køleskab,
Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at
lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------