Logo

Blommetærte

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Blommetærte

 
Fantastisk nem og lækker blommetærte, som kan bruges til både dessert og til eftermiddagskaffen. Server gerne med creme fraiche, is eller flødeskum
Til 4-6 personer. Tilberedningstid: ca 45 min. Hviletid: ½ time.

 
# Ingredienser
Mørdej:
175 g (3 dl) hvedemel
100 g koldt smør

½ tsk salt
1 spsk melis
½ æg

1-2 tsk isvand


Fyld:
500 g blommer eller æbler
sukker efter behag
1 lille glas gelé

 
* Fremgangsmåde
1. Skær smørret i terninger. Hak det i melet.
Derefter smuldres smør-melblandingen mellem fingrene, til massen har konsistens som reven ost.

 
2. Drys med salt og sukker, tilsæt ½ pisket æg.
Dejen samles med 1 tsk koldt vand.
Ælt den ganske kort.
Pak den ind i alufolie og læg den i køleskabet 20-30 min.

 
3. Rul mørdejen ud til en cirkel, der er lidt større end tærteformen.
Beklæd formen og prik dejen med en gaffel.

 
4. Dæk dejen med et stykke alufolie eller bagepapir og fyld op med tørrede bønner, ærter eller ris
(se »bagebønner«).   

 
5. Bag bunden på midterste rille i en varm ovn ved 200 °C i 10 min.
Fjern papir og »bagebønner« og lad bunden bage endnu 5 min.

 
6. Halvér blommerne, fjern stenene og læg dem tæt ved siden af hinanden med den buede side opad på tærtebunden.
Drys med sukker.

 
7. Stil tærten tilbage i ovnen og lad den bage 10-15 min, til blommerne er møre.

 
8. Lad den køle lidt.
Smelt geleen (til blommetærten smager ribsgelé godt), lad den køle lidt, hvorefter den øses over tærten.

 
9. Tærten serveres lun med cremefraiche eller flødeskum til.

 
Se opskrifter på sommerdrikke HER - og se opskrifter på sommermad HER

 
INFO: Blommekage henviser til en lang række kager lavet med enten tørret frugt eller med frisk frugt. Der findes en bred vifte af populære blommekager.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 10.265 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her