Basilikum er en lys, grøn
urt med en stærk aroma og smag. Den bruges meget i det italienske køkken. Frisk
basilikum fås overalt og kan holde sig i op til fem dage i køleskab. Den fås
også i tørret form. Der er flere forskellige slags basilikum, som fx thaibasilikum
med et grønt og violet savtakket blad og citronbasilikum, der har grønne blade.
Basilikòs betyder kongelig på oldgræsk, men planten, Ocymum
basilicum, stammer fra Indien, hvor den hører til i de religiøse ceremonier.
Der er flere arter, og både bladstørrelse og farve kan
variere. Den variant, vi kender bedst, er rød basilikum. Basilikum bruges meget
i middelhavskøkkenet (den italienske pesto er utænkelig uden), og den friske
krydderurt er altid at foretrække. Den er god at klippe i salater, specielt
sammen med tomat, men også sildemarinader, pølser, leverpostej og sylte vinder
med basilikum, ligesom enhver form for krydderurtesmør, saucer og
kryddereddiker forbedres.
Basilikum dyrkes herhjemme, og selvom den ikke er helt så
aromatisk som sin sydeuropæiske slægtning, så er det en dejlig, karakteristisk
krydderurt. Basilikum kan fryses eller tørres, eventuelt købes tørret.
Beregn kun 1/3 mængde tørret basilikum i forhold til frisk,
og sørg for, at den koger med i retten i mindst 20 minutter. Frisk eller
frosset basilikum bør derimod ikke være udsat for varme i mange minutter, så
sætter den sin karakter og friskhed over styr. Vær også opmærksom på, at
frysning går ud over styrken, hvorfor der må bruges mere frossen end frisk
basilikum. Det er vigtigt at smage sig frem. Man kan hurtigt justere med den
friske og frosne.
Se de bedste opskrifter med
Basilikum
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv også Madplaner,
Min kogebog, Grill,
Tøm køleskab,
Mad til 1 person,
Børnekokke eller
Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at
lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------