En både meget enkel
og meget raffineret tilberedning: I det milde skum på kartoffelsuppen kan
morklerne rigtigt udfolde deres fine aroma
Til 4 portioner. Tilberedning
40 min.
# Ingredienser
10 g tørrede morkler
400 g kartofler
1 løg
½ tsk tørret merian
8 dl grønsagsbouillon
1¼ dl piskefløde
salt og peber.
1 skalotteløg
25 g smør.
1 spsk madeira (eller
sherry).
snittet purløg
* Tilberedning
1. 10 g tørrede morkler opblødes i varmt vand.
400 g kartofler skrælles
og skæres i terninger.
1 løg skæres i
smalle strimler.
Begge dele koges med
½ tsk tørret merian i 8 dl grønsagsbouillon i 15 min.
Suppen mikses glat
med stavblenderen, og 1¼ dl piskefløde, der er pisket halvstiv, røres i.
Der krydres med salt
og peber.
2. De afdryppede morkler hakkes fint.
Sammen med 1
skalotteløg, der er skåret i terninger, steges de let i 25 g smør.
Der krydres med salt
og peber og tilsættes 1 spsk madeira (eller sherry).
3. Den varme suppe øses op i tallerkenerne og
serveres med morklerne og snittet purløg.
Energi pr. portion:
4 g protein, 15 g fedt, 14 g kulhydrater = 210 kcal (880 kJ)
INFO: Sammen med trøfler er morkler vel nok de mest kostbare
svampe, du kan være så heldig at finde i den danske natur. Det er ikke kun
fordi de er sjældne, men skyldes også, at de åbner et helt specielt og meget
eftertragtet smagsunivers i dit køkken. Morkler
kan også købes tørrede.
✅ Bliv inspireret på Kogebog.dk - prøv også Madplaner, Min
kogebog, Tøm køleskab,
Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få de bedste
opskrifter med Kogebog.dk nemlig. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.