Bagt hvidløg giver en lækker aroma og ingen gennemtrængende
smag. Det er nemme og luftige boller med hvidløg, og de er de lækreste boller
du kan bage
Giver 12 knuder/boller
# Ingredienser
500 g durummel
1½ tsk havsalt
10 g smuldret frisk gær
3 dl vand fra den kolde hane
1 spsk jomfruolivenolie
12 upillede hvidløgsfed
et nip salt
ekstra mel til drysning
1 æg pisket sammen med et nip salt
2 smurte bageplader
'Bruges tørgær, blandes 5 g med mel og salt.
* Tilberedning
Kom mel og salt i en stor skål og lav en fordybning i
midten.
Udrør gæren med lidt vand i en lille skål.
Rør olien i, hæld det i fordybningen og arbejd dejen igennem
ved tilsættelse
af resten af vandet til en blød, men ikke klistret dej.
Hvis den er for klistret, tilsættes ekstra mel, 1 spsk ad
gangen.
Hvis der er tørre smuler i skålen, tilsættes ekstra vand
lidt ad gangen.
Vend dejen ud på en melet bordflade og ælt i 10 min, til den
er glat, silkeblød og elastisk.
Læg den i skålen igen, dæk med et fugtigt viskestykke og lad
den hæve til dobbelt størrelse ved kølig til normal rumtemperatur i 1½-2 timer.
Bag hvidløgsfeddene i en forvarmet ovn ved 190 °C i 10 min,
til skallen er revnet og
gylden og indmaden blød og velduftende.
Afkøl og pil, tilsæt salt og mos hvidløgene til en grov puré
med bagsiden af en kniv.
Slå den hævede dej ned.
Læg den på en melet bordflade og del den i 12 lige store
stykker.
Tril dem til ca. 20 cm lange pølser og tryk dem let flade.
Smør hvidløgspureen på og bind dem i knuder.
Læg dem på bagepladerne med god afstand imellem, dæk løst
med et fugtigt
viskestykke og lad dem hæve til dobbelt størrelse, ca. 45
min.
Pensl med æg og bag i en forvarmet ovn ved 220 °C i 10-15
min, til de er gyldenbrune og
lyder hule, når de bankes i bunden. Afkøl på bagerist.
Se alle de bedste opskrifter med Brød eller Boller
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill,
Tøm køleskab, Mad til 1 person, Børnekokke eller Mad på 30 min.