Lav denne opskrift på hjemmebagte kræmmerhuse - det kræver
lidt fingerfærdighed, men de sprøde kræmmerhuse smager bare ekstra lækkert.
Det er en rigtig gammeldags mormordessert fra 1960'erne, som
stadig holder den dag i dag.
20 kræmmerhuse
# Ingredienser
DEJ:
60 g hvedemel
100 g flormelis
½ dl-æggehvide
60 g smeltet smør
ABRIKOSFYLD OG PURÉ:
200 g tørrede abrikoser
25 g sukker
3 dl vand
DESUDEN:
2½ dl piskefløde
100 g iskold blød nougat
PYNT:
lidt frisk mynte
* Tilberedning
1. Sigt mel og flormelis sammen, og
rør det til en jævn masse med æggehviden.
Tilsæt smeltet smør og rør dejen glat.
2. Smør dejen så tyndt ud som muligt
med en ske i kager til 10-12 cm i diameter
på en bageplade belagt med bagepapir.
Læg skeer på papiret til at holde det nede under bagningen.
3. Bag kagerne i en forvarmet ovn ved 150 °C i 5-8 min,
til de er fint gyldne.
Løft kagerne af papiret med en bred paletkniv.
Form hurtigt de endnu varme kager til kræmmerhuse.
(har du ikke prøvet det før, så øv dig først med stift papir)
4. Kom abrikoserne i en kasserolle med sukkeret og
hæld vand på, til det næsten dækker.
Læg låg på og kog langsomt op. Kog ca. 15 min.
5. Tag 1/3 af de kogte abrikoser, og blend dem
fint med væden fra abrikoserne. Hak resten groft.
6 Pisk fløden til skum, og vend de grofthakkede abrikoser i.
Riv den bløde nougat, og vend den sammen med.
Fyld blandingen i kræmmerhusene.
Anret de fyldte kræmmerhuse på lidt puré og læg en kvist
mynte ved.
VIN FORSLAG: Riesling Late Harvest, USA eller en god
portvin.
Se andre gode opskrifter med Kræmmerhuse
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv også Madplaner, Min kogebog, Grill,
Tøm
køleskab, Mad til 1 person,
Børnekokke eller Mad på 30 min.