Dessert. Arbejdstid: 25 min. Ovntid: ca 25 min. Frysetid: ca 4 timer. Let at lave. Lav pris. Fryse-egnet. 4 personer.
# Ingredienser
til Rabarber-iscreme
500 g (vin)rabarber
sukker (ca 1½ dl)
½ stang vanilje
1½ dl piskefløde
Ovnfast fad
*
Sådan laves Rabarber-iscreme
1. Sæt ovnen på 160 °C.
2. Skær fod og blad af rabarberne, befri stænglerne for
eventuelle grove strenge.
Skyl rabarberne og skær dem i ca lange stykker.
Læg dem i et halvdybt ovnfast fad.
3. Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud og bland dem med
sukker og rabarberstykker.
4. Dæk fadet med alufolie og sæt det i ovnen ca 25 min., til
rabarberne er møre.
5. Blend rabarbermassen eller pisk den ensartet, kom den i
en skål og frys den halvt ca 2 timer.
Pisk fløden stiv.
Rør den halvfrosne rabarbermasse igennem og vend den stiftpiskede
fløde i.
Sæt skålen i fryseren endnu et par timer.
Tips: Anret rabarber-iscremen portionsvis, formet til
kugler med en iskugleform eller en spiseske.
Eller fordel iscremen over en Marengsbund.
Isen kan pyntes med Jordbær,
chokoladeglaserede, eller med snittede rabarber kogt møre i sukkerlage.
Holdbarhed i fryser: 2-3 måneder.
Se alle de bedste opskrifter med Rabarber
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------