Disse velkrydrede sprøde baguettebrød spreder en fantastisk
duft af hvidløg, krydderurter og parmesan. De er perfekte til salater og supper
og meget mere
• Brød er både godt og næringsrigt, da det indeholder mange
B-vitaminer og kostfibre.
Forberedelse 10 min. Tilberedning 20 min. 10 stykker
Ingredienser
1 baguette, ca. 200 g
2 fed hvidløg
2 spsk olie
2 spsk persille
2 spsk frisk eller tørret timian
2 tsk frisk eller tørret merian
½ tsk paprika
2 spsk reven parmesanost
Tilberedning
1. Varm ovnen til 175 °C. Del baguetten på langs.
2. Pres hvidløgene ned i en lille skål.
Hæld olien over og rør rundt.
3. Hak persille og krydderurter.
Bland dem sammen med paprika og parmesanost i
en anden skål.
4. Pensl hvidløgsolien på de flækkede brød og
drys urteblandingen over.
Læg brødet på alufolie og rist det 5-7 min højt oppe
i ovnen. Pas godt på, at det ikke brænder på.
5. Tag brødene ud og skær dem i snitter.
Server dem varme.
FRYSNING
Forbered brødene. frem til de skal ristes.
Pak dem i folie og plastpose og opbevar dem
i fryseren op til 1 måned.
Bag de frosne brød 10-15 min midt i ovnen.
Tips
Hvidløgssmagen bliver endnu mere intensiv,
hvis man gnider snitfladerne med et overskåret
fed hvidløg og derefter pensler med olie og
drysser urter over.
Italienske eller franske brød skal spises dagfriske.
Så er skorpen dejligt sprød, og de smager allerbedst.
Sprøde hvidløgsbrød:
Pr. stk: Kalorier 212 = Kilojoule 887
Kulhydrat 25 g Protein 6 g Fedt 10 g (42%) Fibre 2 g
Se alle de bedste
opskrifter med Boller
Se alle de bedste opskrifter med Brød
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.