Dybstegning er et andet
ord for fritering. Metoden bygger på, at man anvender rigeligt med olie.
Man kan også fritere
med godt resultat i en stegepande med ganske lidt olie.
Tid: ca 30 min. 4 pers.
# Ingredienser
2 zucchini (squash)
1 æg
2 dl koldt vand
2 dl hvedemel
½ tsk salt
1 dl olie
SAUCE:
1-2 tsk lys fransk sennep
½ dl olie
1 spsk kapers
1 fed hvidløg
1 potte basilikum
(lidt koldt vand)
* Fremgangsmåde
1. Begynd med saucen.
Pisk sennep og olie til en tyk creme.
Hak kapers, hvidløg og basilikum fint, gerne med foodprocessorens kniv.
Rør pureen i sennepscremen.
Hvis saucen er for tyk,
kan du tilsætte lidt vand.
Stil saucen i køleskabet.
2. Skyl zucchinierne
og skær dem i ca ½ cm tykke skiver.
3. Pisk æg, vand, hvedemel
og salt til en dej.
4. Dyp zucchiniskiverne
i frituredejen.
5. Varm olien på en stegepande,
helst med teflonbelægning.
6. Tag zucchiniskiverne
op af dejen.
Lad dem dryppe lidt af
og læg dem så i olien.
Steg/friter dem på begge
sider til de er smukt gyldne.
7. Lad skiverne løbe
af på fedtsugende papir.
Server som snacks med
den grønne dip.
Tips: Ringe af peberfrugt, agurkeskiver og blomkålsbuketter
kan også
friteres og serveres som ovenfor.
Se alle de bedste opskrifter med Små retter
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser
med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------