Homemade granola som er mysli ristet i ovnen med lækker
honning. En nem og enkel måde at lave sund mysli - få super opskrift her.
Opskriften er til ca 10 portioner: 10 kopper. Tilberedningstid:
30 min.
# Ingredienser
250 g gammeldags valsede havregryn
50 g usaltede mandler, i skiver
50 g usaltede pekannødder, groft hakkede
60 g hakkede usaltede valnødder, groft hakkede
70 g usaltede solsikkefrø
2 spsk sesamfrø
50 g hvedekim, ristet
85 g kokosnød, revet eller kokosmel
½ tsk kanel
½ tsk salt
12 cl vegetabilsk olie
226 g flydende honning
160 g tørrede frugter fx tranebær, rosiner, kirsebær, hakkede abrikoser, bananer.
*
Sådan laver du granola:
Forvarm ovnen til 170 °C.
Læg bagepapir på en bageplade. (evt aluminiumsfolie)
Kom havregryn, mandler, pekannødder, valnødder, solsikkefrø, sesamfrø,
hvedekim, kokosnød, kanel og salt i en stor skål og bland godt.
Pisk honning og olie sammen i en lille skål, indtil den er ensartet (emulgeret).
Hæld blandingen over de tørre ingredienser, og bland den
godt.
Spred granola-blandingen jævnt på den forberedte bageplade
og bag i 25-30 minutter under omrøring og spredning et par gange med en spartel,
indtil hele blandingen er medium gyldenbrun.
Hold øje mod slutningen; granola brænder hurtigt og vil
først brune i hjørnerne og i bunden.
Bland granolaen med en spartel, og bland de tørrede frugter i.
Spred og pres i et jævnt, kompakt lag, og lad det derefter
afkøle på pladen ved stuetemperatur.
Bryd granolaen i stykker og opbevar i en lufttæt beholder i
køleskabet i op til to uger.
Energi: Pr. Portion (1 kop): Kalorier: 481. Fedt: 28 g. Mættet
fedt: 5 g. Kulhydrater: 55 g. Sukker: 32 g. Fiber: 5 g. Protein: 7 g. Kolesterol:
0 mg.
TIPS: Denne granola kan fryses i en lufttæt beholder i op
til 3 måneder. Optø natten over i køleskabet før brug.
Mysli eller Granola – Her er forskellen
Se også det store udvalg af dejlig MORGENMAD her på
Kogebog.dk