At spise brød til maden er en god vane. Byd på dette saftige
brydebrød, som indeholder både kærnemælk, honning og fire kornsorter. Det er
bare godt
• Brødet kompletterer måltidet med vigtige næringsstoffer,
fx B-vitaminer, mineraler og kostfibre.
Forberedelse 30 min + hævning. Tilberedning 30 min. 1 brød
(ca. 12 stk.)
Ingredienser
50 g gær
50 g smør eller margarine
2 spsk honning
5 dl kærnemælk
1 spsk salt
ca. 1,4 l firekornsmel
Tilberedning
1. Smuldr gæren ud i skålen.
Smelt fedtstof og honning i en gryde.
Tilsæt kærnemælk og varm det op til 37 °C.
2. Opløs gæren i lidt af væsken.
Tilsæt salt og resten af væsken.
3. Tilsæt melet lidt ad gangen og ælt dejen til den slipper
skålen.
Drys lidt mel over og lad dejen
hæve under et klæde, ca. 30 min.
4. Ælt dejen igennem med resten af melet.
Form dejen til en stor rund bolle.
Læg den på en bageplade med bagepapir.
5.Snit brødet (se Tips).
Læg et lille fad midt på brødet.
Skær med en skarp kniv dybe hak i brødet rundt om.
Løft fadet af og fold fligene lidt ud.
6. Lad brødet hæve under et klæde i ca. 30 min.
Bag brødet nederst i ovnen ved 200 °C i ca. 30 min.
7. Lad brødet svale af på en rist, gerne under et klæde.
Brydebrød med honning:
Pr. stk.: Energi: Kcal 142 = kJ 596
Kulhydrat 25 g Protein 6 g Fedt 2 g (12%) Fibre 2 g
Tips
Sådan snitter du brødet:
Læg en underkop på midten af brødet.
Tryk det lidt ned. Skær fra fadets kant
dybe hak udad i 8-12 stykker.
Løft underkoppen bort.
Fold de indre flige noget ud.
Lad brødet hæve færdigt, (ca. 30 min)
under et klæde og bag det derefter på
den nederste rille i ovnen ved 200 °C.
Se alle de bedste
opskrifter med Boller
Se alle de bedste opskrifter med Brød
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.