Logo

Cupcakes med nødder og nougatcreme

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Cupcakes med nødder og nougatcreme 

 
Fyldige kager med crunch og en rund og skøn smag fra ristede nødder - toppet med blød nougat og kaffecreme. En ny voksenfavorit.
Opskriften er let og gennemtestet. Til 12 cupcakes.

 
# Ingredienser
Kagedejen:

200 g smør

100 g valnødder, hasselnødder eller pekannødder, finthakkede

1 dl piskefløde

3 æg

100 g brun farin

75 g rørsukker

150 g hvedemel

1 tsk bagepulver

1 tsk salt

 
Topping:

200 g blød nougat, i tern

1 dl stærk kaffe eller cognac

250 g mascarpone (italiensk flødeost)

 
Drys:

Kakaonips, knuste kaffebønner, kakaopulver.
*

 
Sådan gør du
1. Tænd ovnen på 200 °C/185 °C varmluft.
2. Smelt smør og valnødder sammen i en kasserolle over middel varme, indtil nødderne er gyldne.
3. Hæld blandingen i en skål, og rør piskefløden i.
Pisk æggene luftige med sukker og brun farin i ca. 3-4 minutter, til massen er lys og luftig.
4. Bland mel, bagepulver og salt i en skål.
Rør det i æggemassen skiftevis med flødeblandingen, til dejen er glat og ensartet.
5. Hæld dejen i 12 muffin/cupcakeforme, og bag dem i ca 20 minutter, til de er faste og gyldne.
6. Lad kagerne køle lidt, og forbered imens toppingen.
7. Smelt nougat og kaffe sammen i en kasserolle over meget lav varme.
Hæld massen i en skål, og sæt den på køl i ca. 30 minutter, til den er kølet ned.
8. Rør nougatblandingen og mascarpone sammen i en skål, og pisk det det til en tyk og luftig creme.
9. Pynt kagerne med toppingen og drys - server straks, eller opbevar kagerne på køl.

 
Tips: Pynt kagerne med smeltet, mørk chokolade i stedet for nougatcreme.

 

 
I weekenden er det tilladt at glemme kulhydrater, nytårsforsæt og motionsplaner. I stedet skal du tænde ovnen og bage en lækker kage til venner og familie. Det smager meget bedre end en løbetur.
Vil du se flere dejlige opskrifter med kager - se HER og cupcakes og muffins HER
Kogebog.dk har de nemmeste madopskrifter, Madplan og Tøm køleskabet og din egen "Min kogebog" til dine egne opskrifter.


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 6.368 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her