Velsmagende solsikkebrød med en dejlig krumme. Brødet bages
med sigtemel, hvedemel og solsikkekerner. Se opskrift på et rigtig godt og
sundt brød
Opskriften giver 2 brød.
# Ingredienser
50 g smør
6 dl mælk
50 g gær
1 tsk groft salt
1 dl solsikkekerner
250 g sigtemel
500 g hvedemel.
Pensling: sammenpisket æg
Pynt: hakkede solsikkekerner
* Tilberedning
Smelt smørret og tilsæt mælken.
Kom det i en røreskål, og rør gæren ud heri.
Tilsæt øvrige ingredienser (hold lidt af hvedemelet
tilbage).
Slå dejen sammen til den er blank og smidig.
Stil den til hævning et lunt sted, ca. 45 min.
Tag dejen ud på meldrysset bord og ælt den godt igennem,
tilsæt evt. resten af melet.
Form dejen til 2 runde brød, der lægges på bagepapir eller
en smurt bageplade. Lad dem efterhæve ca. 30 min.
Pensl brødene og snit overfladen som lagkagestykker.
Drys med hakkede solsikkekerner.
Bag brødene nederst i ovnen i ca. 30 min ved 225 °C.
Se alle de bedste opskrifter med Brød
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill,
Tøm køleskab, Mad til 1 person, Børnekokke eller Mad på 30 min.