Logo

Ål, rulle

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Ål, rulle 

 
Frokost. Arbejdstid: 60 min. Kogetid: 10-15 min. Afkøles: mindst 2 timer. Middelsvær at lave. Høj pris. Kan tilberedes i mikroovn. 4 personer.

 
# Ingredienser til Ål i rulle
2 ferske ål (ca ¾ kg i alt)
1 bdt persille
1 kvist estragon
salt og hvid peber

 
Kogelage:
¾ l vand
1 spsk eddike
1 kvist estragon
6 hele peberkorn
Ufarvet bomuldsgarn
*
Sådan laves Ål i rulle
1. Bed fiskehandleren flå ålene eller gør det selv.
Se Ål, flåning og rensning af.
Fjern benet med en lille skarp kniv: skær fra bugsiden på begge sider af rygbenet, men endelig ikke helt igennem, ryggen skal forblive hel.
Klip rygbenet frit ved halen.
Skær ålene i to stykker.

 
2. Skyl persille og estragon og hak det.
Drys ålestykkerne med salt og peber og fordel krydderurterne herpå.
Rul ålestykkerne sammen på tværs af længderetningen og ombind dem med ufarvet bomuldsgarn.

 
Kogelage:
3. Kom vand, eddike, estragon og peberkorn i en bredbundet gryde og bring det i kog.
Læg rullerne i og kog dem møre ved meget svag varme under låg, 10-15 min. efter tykkelse.

 
4. Tag rullerne op med en hulske og lad dem afkøle under let pres, fx mellem 2 tallerkener.
Fjern garnet, når ålerullerne er helt kolde.
Skær ålene i skiver som en roulade straks før servering.

 
Tips: Server Rugbrød, maltet eller Fuldkornsrugbrød og smør samt eddike til.
Dild eller timian kan erstatte persille.
Rulleål kan lægges i gelé, se Ål i gelé.

 
Rulleål. farseret:
Rør 200 g fin fiskefars med hakket persille og estragon, 1 tsk salt og lidt hvid peber og smør det på de udbenede ålestykker.
Rul dem sammen og bind med bomuldsgarn.
Kog som ovenfor, før de lægges i let pres.
Server som rulleål.
Eller server dem varme med fx Estragonsauce og pillekartofler.
Se Fiskefars, gammeldags.

 

Se alle de bedste opskrifter med Ål

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (8 stemmer)
Siden er blevet set 8.333 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her