Logo

Stuvet hvidkål

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Stuvet hvidkål

 
Stuvet hvidkål er et simpelt men lækkert tilbehør til kødretter. Prøv fx stuvet hvidkål næste gang du laver frikadeller, krebinetter eller kålpølser.
4 personer. Tilberedningstiden for stuvet hvidkål er ca 40 min. Heraf er arbejdstiden ca 25 min.

 
# Ingredienser til stuvet hvidkål;
1 kg hvidkål (½ hvidkålshoved)
vand så kålen lige dækkes i gryden
2 tsk groft salt pr. l vand
25 g smør (2 spsk)
3 spsk hvedemel (30 g)
1 tsk groft salt
½ knsp peber fra kværn
½ l mælk
½ tsk revet muskatnød
*

 
Sådan laver du stuvet hvidkål:
Start med at fjerne visne, tørre og evt grove yderblade fra kålen.
Skær nu ca. 3 cm af toppen og placer kålhoved et med skærefladen nedad.
Skær så kålen i stykker uden om stokken.
Snit kålen i strimler ca. 1 cm brede.

 
Bring vand tilsat salt i kog i en gryde.
Kom kålen i, når vandet koger, og kog under låg ca. 10 min.
Kasser herefter kogevandet.

 
Smelt smør i en gryde og rør hvedemel i.
Tilsæt salt og peber.
Tilsæt nu gradvis mælk under kraftig omrøring.
Lad saucen koge i ca. 5 min.

 
Bland den kogte kål i og varm den igennem.
Smag slutteligt til med salt og peber og revet muskatnød.
Og så er dine stuvet hvidkål klar til servering.

 
Tips til stuvet hvidkål:
Stuvet hvidkål er en lækker spise til mange forskellige kødretter.
Den stuvede hvidkål er fx et udmærket tilbehør til fx frikadeller.
Og heldigvis kan du finde opskriften på lækre hjemmelavede frikadeller her.

 
Hvis du vil vide mere om hvidkål eller andre grønsager generelt, kan du læse mere her.
Prøv også at stuve andre former for kål. Det kan gøres sådan her:

 
Stuvet savojkål:
Erstat hvidkål med savojkål.
Kogetiden er ca 5 minutter.

 
Stuvet spidskål:
Erstat hvidkål med spidskål.
Kogetiden er ca 3 minutter.
Velbekomme, og god fornøjelse med din stuvede hvidkål.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (7 stemmer)
Siden er blevet set 7.717 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her