Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 45 min. Ovntid: 30 -45 min. Middelsvær at lave. Mellem pris. 4 personer.
# Ingredienser
til Zapallitos, farserede
4 zapallitos
Fars:
1 løg
300 g hakket kalve- eller svinekød
100 g bacon
2 spsk olie
3 tomater
1 fed hvidløg
1 bdt persille
1 spsk friskhakket estragon eller 1 tsk tørret
1 æg
salt og peber
75 g ost til gratinering, fx grana
smør eller olie til fadet
Ovnfast fad
*
Sådan laves Zapallitos, farserede
1. Skyl og tør zapallitosene og skær stilkenden af 1-2 cm
nede.
Grav kernerne ud med en ske.
Er hullet meget lille, det afhænger af kernemængden, må der
fjernes lidt af kødet, men mindst muligt.
2. Sæt ovnen på 200 °C.
Fars:
3. Pil løget og hak det. Skær baconen i små terninger.
Svits løg og bacon i olien på en pande.
Tilsæt det hakkede kød og svits, til det har skiftet farve.
4. Skold og flå tomaterne.
Fjern kerner og stilkefæste og skær tomatkødet småt ud.
Skyl persillen og hak den sammen med estragon(bladene).
Kom det på panden og lad det simre under vending, til væden
er fordampet.
Tag panden fra varmen.
Pisk ægget let sammen og rør det i.
Smag farsen til med salt og peber.
5. Smør et ovnfast fad og sæt zapallitosene heri.
Fyld farsen i. Riv osten og fordel den henover.
6. Bag retten midt i ovnen, til overfladen er gylden, ½- ¾
time.
Mærk på zapallitosene.
De skal føles møre, og en nål eller knivspids skal gå
uhindret igennem.
Tips: Server Landbrød, Kefirbrød eller Hvidløgsflûte
til, gerne sammen med Tomatsauce,
græsk eller Tomatcoulis,
rå.
Ris, løse er også fint som tilbehør.
Retten kan gratineres med Bechamelsauce i stedet for
med ost.
Se mere om Zapallitos
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------