Logo

Vildtbouillon

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Vildtbouillon 

 
Middelsvær at lave. Lav pris. Fryse-egnet. 4 personer. Forret. Arbejdstid: 20 min. Kogetid: 90 min.

 
# Ingredienser til Vildtbouillon
2 kg vildtkød med ben fra hårvildt (hals, bov og lidt skank)
1 gulerod
2 porrer
2 jævne løg
1 pastinak eller persillerod
¼ lille selleri
8 enebær
8-10 hele peberkorn
½ tsk salt


Suppevisk:
porre- og selleritop
1 bdt persille
1 kvist timian
*
Sådan laves Vildtbouillon
1. Bed slagteren hugge og skære kød og ben i mindre stykker, eller gør det selv.
Læg kød og ben i en gryde, der rummer det rigeligt, og dæk med koldt vand, så det står godt op over grydens indhold.

 
2. Bring det langsomt i kog. Skum suppen.
Læg låg på og lad den koge for svag varme.

 
3. Gør urterne i stand.
Skræl gulerod, pastinak (persillerod) og selleri og del dem groft.
Gem lidt porre- og selleritop til suppevisken.
Pil kun løgene, hvis de er snavsede.
Ellers skal bare rodtrevler og evt yderste skallag fjernes.
Skallen giver bouillonen en smuk, gylden farve.

 
4. Bind en suppevisk af porre- og selleritop, persille og timian og læg den i gryden.

 
5. Lad bouillonen koge for svag varme under låg i ca 1½ time.
Tag den fra varmen og lad den stå lidt, før den hældes gennem en sigte foret med et tyndt klæde eller et tyndt lag pladevat.

 
6. Lad bouillonen svale eller blive kold.
Fjern det fedt, som har samlet sig foroven.

 
7. Kog vildtbouillonen ind for ret god varme uden låg, til smagen er koncentreret og god. Smag endeligt til med salt.

 
Tips: Vildtbouillon kan serveres som forret eller bruges som basis for saucer og ragouter.
Som forret kan den tilsættes tern af Æggestand og persilledrys, tynde skiver marv og/eller kørvel.

 
Vildtconsommé:
Consommé er en indkogt, klaret bouillon, Consommé double er, som navnet siger, en dobbelt kraftig consommé, dvs. indkogt og klaret igen. Se Consommé.
Kød og ben kan brunes i smør eller olie i en gryde, eller det kan brunes for stærk varme i ovnen, før det koges med vand og urter.
Det giver en næsten brun bouillon.

 
Vildtfond:
Brun urter og kød (ben) først, og fortsæt som til bouillon.
Kan fryses Holdbarhed: 6 måneder.

 

Se alle de bedste opskrifter med Vildt

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 6.709 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her