Logo

Vild med danske rabarber

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

 

Vild med danske rabarber


I maj måned skyder rabarberne i vejret med deres store parasolagtige blade. De sprøde og syrlige stilke er lækre i bl.a. tærter, trifli og muffins.

 

Indholdsfortegnelse:

Rabarber med krymmeldej

Smørkage med rabarber

Rabarbermuffins

Rabarbertærte

Rabarbertrifli

 - klik på den opskrift du vil se...


 

Rabarber med krymmeldej

Arbejdstid: 20 min. Bagetid: 25 min. Ikke fryse-egnet. 4-6 personer.

 

# Ingredienser til Rabarber med krymmeldej:

500 g rabarber (2 cm stykker)

150 g sukker

 

Krymmeldej:

100 g farin

75 g hvedemel

50 g havregryn

50 g valnødder (hakkede)

½ tsk stødt·kanel

¼ tsk stødt muskat

75 g blødt smør

 

Tilbehør: flødeskum eller vaniljeis

*

 

Sådan laver du Rabarber med krymmeldej:

Tænd ovnen på 180 °C og smør et ovnfast fad med smør.

Skær de rensede rabarber i stykker og vend dem sammen med sukker.

Læg dem i fadet.

Bland farin, mel, havregryn, nødder og krydderier sammen og ælt smørret i, til det bliver en klumpet dej.

Fordel det over frugten og sæt fadet i ovnen i 25-30 min, til frugten er mør og overfladen gylden.

 

Server desserten varm eller lun med flødeskum eller vaniljeis.

 

 

Smørkage med rabarber

Arbejdstid: 1 time. Hævetid: 1½ time. Bagetid: 45 min. Fryse-egnet. 1 kage til 8-10 personer.

 

# Ingredienser til Smørkage med rabarber:

Dej:

350 g hvedemel

175 g koldt smør

¼ tsk salt

25 g gær

1 dl mælk (eller vand)

2 æg

2 spsk sukker

 

Fyld:

500 g rabarber (1 cm stykker)

150 g sukker

150 g marcipan (groftrevet)

 

Pynt:

1 æg

75 g flormelis

*

 

Sådan laver du Smørkage med rabarber:

Hak det kolde smør sammen med mel og salt, så det bliver en grynet masse,

Rør gæren ud i lun mælk eller vand.

Pisk æggene let sammen med sukker og rør gærvæsken i.

Bland det i melet og stil dejen til hævning et lunt sted til dobbelt størrelse (ca. 45 min.).

 

Vend rabarberne sammen med sukker.

Vend dejen ud på et meldrysset bord og del den i to.

Rul den ene portion ud til en cirkel (22-24 cm) og læg den i bunden af en smurt springform.

Drys med 75 g marcipan og halvdelen af rabarberne.

Rul det andet dejstykke ud til et rektangel (ca. 20x30 cm).

Drys med resten af marcipanen og rabarberne og rul dejen sammen som en roulade.

Del den i 8 skiver og stil dem på bunden i formen.

Dæk med et fugtigt viskestykke og lad kagen efterhæve til dobbelt størrelse (30-45 cm).

 

Pensl overfladen med sammenpisket æg og bag kagen ved 210 °C i ca 45 min.

Tjek med en tandstikker, om den er gennembagt.

Pynt den afkølede kage med en glasur af flormelis og 1 spsk vand eller rabarbersaft.

 

Vild med danske rabarber

 

Rabarbermuffins

Arbejdstid: 25 min. Bagetid: 25 min. Fryse-egnede (12-14 stk.)

 

# Ingredienser til Rabarbermuffins:

275 g hvedemel

150 g sukker

50 g hasselnødder (hakkede)

2 tsk bagepulver

½ tsk salt

1 æg

3 spsk olie (evt. nøddeolie)

2 usprøjtede appelsiner (fintrevet skal)

 

Fyld:

150-200 g rabarber (i små terninger)

50 g sukker

2 tsk stødt kanel

15 g smør (smeltet)

*

 

Sådan laver du Rabarbermuffins:

Tænd ovnen på 200 °C.

Bland de tørre ingredienser i en skål.

Pisk ægget sammen med olie, appelsinskal og 2 dl appelsinsaft og rør det i melet.

Rør kun, til dejen er samlet.

 

Tilsæt rabarber og fordel dejen i 12-14 smurte eller forede muffinforme.

Rør sukker med kanel og smør og fordel det over de rå muffins.

Bag dem midt i ovnen i ca. 30 min. og lad dem afkøle på en rist.

 

 

Rabarbertærte

Arbejdstid: 45 min. Bagetid: 45 min. Fryse-egnet. 1 tærte til 8-10 personer.

 

# Ingredienser til Rabarbertærte:

Dej:

200 g hvedemel

1 tsk bagepulver

½ tsk salt

100 g koldt smør

1-2 spsk koldt vand

1 æg

 

Fyld:

3 spsk majsstivelse

500 g rabarber (2 cm stykker)

125 g sukker

 

Kokoslåg:

150 g sukker

75 g smør

1 æg

1 tsk vaniljesukker

100 g kokosmel

*

 

Sådan laver du Rabarbertærte:

Tænd ovnen på 180 °C.

Bland mel, bagepulver og salt og hak det kolde smør i.

Saml dejen med vand og æg og tryk dejen ud i en tærteform (ca. 24 cm i diameter).

Drys dejen med majsstivelse, fordel rabarberne ovenpå og drys med sukker.

 

Pisk sukker og smør cremet og pisk æg og vanilje i.

Tilsæt kokos og fordel massen over rabarberstykkerne og helt ud til kanten af dejen.

 

Bag tærten midt i ovnen i ca. 45 min.

Server tærten lun eller afkølet evt. med kold cremefraiche.

 

Rabarbertrifli

Arbejdstid: 50 min. Kogetid: 10 min. Ikke fryse-egnet. 4-6 personer.

 

# Ingredienser til Rabarbertrifli:

500 g rabarber (2 cm stykker)

100 g sukker

½ dl Campari

evt. 10 g syltet ingefær (finthakket)

 

Creme:

½ vaniljestang

¼ liter fløde 9%

4 æggeblommer (evt. pasteuriserede)

50 g sukker

2 spsk majsstivelse

2-3 spsk piskefløde

 

Topping:

2 dl piskefløde

50 g sukker

1 usprøjtet citron

 

Endvidere:

200 g makroner

*

 

Sådan laver du Rabarbertrifli:

Giv sukker, Campari og ingefær et opkog og vend rabarberne i.

Lad dem simre møre 5-8 min.

Hæld dem over i en skål og lad dem afkøle.

 

Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud.

Kom vaniljestang og korn i en gryde med fløden og giv det et opkog.

Pisk æggeblommer sammen med sukker og majsstivelse og tilsæt vaniljefløden.

Pisk cremen over varmen til den akkurat når kogepunktet.

Hæld den straks i en skål til afkøling.

Pisk den kolde creme igennem med kold piskefløde.

 

Pisk fløde, sukker og fintrevet citronskal til skum og smag til med citronsaft.

 

Læg knuste makroner lagvis med rabarberkompot og vaniljecreme i 4 dessertglas.

Stænk evt. makronerne med lidt Campari.

Fordel citronflødeskummet øverst og pynt evt. med lidt finthakket syltet ingefær.

---

 

Her kan du se flere retter og gode råd i TEMAER

 


 

Kilde: Hjemmets bedste MAD

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 13.432 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her