Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 15 min. Kogetid: 20-25 min. Skal trække: 5-10 min. Let at lave. Mellem pris. 6 personer.
# Ingredienser
til Torsk, kogt
1 hel torsk (2-2½ kg)
2 spsk salt pr. l kogevand
Tilbehør:
smør, smeltet
æg, hakket hårdkogt
rødbede, hakket syltet
peberrod, revet
*
Sådan laves Torsk, kogt
1. Køb helst en torsk med hoved, men bed fiskehandleren
fjerne gæller og tunge m.m.
Skrab eller skyl fisken for blod og urenheder, klip evt
finnerne af, men lad hovedet sidde på.
Skyl fisken kort og koldt.
2. Læg fisken på en rist i en fiskegryde og dæk med koldt
vand, tilsæt salt efter vandmængden.
Bring vandet i kog og dæmp varmen.
Lad torsken småsimre 20-25 min.: vandet skal bare skælve.
Sluk og lad torsken hvile i kogevandet 5-10 min.
Hviletiden er vigtig.
3. Løft fisken op af gryden på risten og lad den dryppe af.
Læg den på et varmt fad, gerne på en tøjserviet, der foldes
op om, så fisken holdes varm.
4. Ret tilbehøret an i små skåle og server det til fisken.
Tips: I sæsonen serveres rogn og mælke til.
Klassisk tilbehør er kogte kartofler, gerne melede og Sennepssauce, varm.
Mange variationer af tilbehøret ses, fx kapers og ristede
baconterninger.
Torsk i skiver:
Bring vand og 1 spsk salt pr. l i kog i en gryde.
Læg torskestykkerne i og bring vandet i kog igen.
Kog småt 3-5 min, sluk for gryden og lad fisken trække under
låg i vandet 5 min.
Tag stykkerne op med en hulske og læg dem på et varmt fad,
gerne på en tøjserviet.
Rester af kogt torsk kan bruges til fx Plukfisk.
Se også Torskefileter
med karry.
Se alle de bedste opskrifter med Torsk
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------