Logo

Plukfisk

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Plukfisk

 
Let at lave. Lav pris. 4 personer.  Forret Frokost. Arbejdstid: 15 min. Kogetid: ca 5 min.

 
# Ingredienser til Plukfisk
250 g kogt torskekød

 
Fiskesennepssauce:
smør
3 spsk hvedemel
mælk og/eller fiskesuppe
salt og hvid peber
1½ spsk fiskesennep
Endvidere: kogte kartofler
Tilbehør: smør
*
Sådan laves Plukfisk
1. Befri torskekødet for skind og ben og pluk det i mindre stykker.

 
Fiskesennepssauce:
2. Smelt smørret i en tykbundet gryde, rør melet i og tilsæt mælk og/eller fiskesuppe lidt ad gangen under omrøring, til saucen er glat.
Lad den koge igennem for svag varme nogle min.
Smag til med salt og peber.

 
3. Skær kartoflerne i mundrette stykker og kom dem i saucen sammen med fiskekødet.
Varm det igennem og tag gryden fra varmen.

 
4. Rør fiskesenneppen i, men rør forsigtigt i retten, så fisk og kartofler ikke går for meget i mos.

 
5. Server retten med en klat smør eller server smør til.

 
Tips: Plukfisk er en typisk resteret, og anden kogt fisk kan bruges.
Klipfisk er specielt velegnet.
Plukfisk kan også varmes i ovn.
Læg fisk, kartofler og sauce i et smurt ovnfast fad.
Sæt det i ovnen ved 225 °C  ca 12 min.

 

Se alle de bedste opskrifter med Fisk


INFO: Plukfisk, madret af rester af kogt fisk, især torsk, plukket i småstykker og stuvet med kogte kartofler, ofte i sauce med fiskesennep. Opskriften stammer fra datidens kogebøger i år 1900.

Mange af retterne var noget, som velsituerede folk ikke ville spise nu om dage, som vælling, vandgrød, plukfisk og andre retter af levninger.

 

Slå til plukfisk: (overført betydning) tæske, gennembanke; ødelægge, nedbryde; "De forbrydere kan vente sig!" "Jeg hakker dem til plukfisk."

 

✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (7 stemmer)
Siden er blevet set 16.170 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her