Logo

Torsk, kogt

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Torsk, kogt 

 
Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 15 min. Kogetid: 20-25 min. Skal trække: 5-10 min. Let at lave. Mellem pris. 6 personer.

 
# Ingredienser til Torsk, kogt
1 hel torsk (2-2½ kg)
2 spsk salt pr. l kogevand
Tilbehør:
smør, smeltet
æg, hakket hårdkogt
rødbede, hakket syltet
peberrod, revet
*
Sådan laves Torsk, kogt
1. Køb helst en torsk med hoved, men bed fiskehandleren fjerne gæller og tunge m.m.
Skrab eller skyl fisken for blod og urenheder, klip evt finnerne af, men lad hovedet sidde på.
Skyl fisken kort og koldt.

 
2. Læg fisken på en rist i en fiskegryde og dæk med koldt vand, tilsæt salt efter vandmængden.
Bring vandet i kog og dæmp varmen.
Lad torsken småsimre 20-25 min.: vandet skal bare skælve.
Sluk og lad torsken hvile i kogevandet 5-10 min.
Hviletiden er vigtig.

 
3. Løft fisken op af gryden på risten og lad den dryppe af.
Læg den på et varmt fad, gerne på en tøjserviet, der foldes op om, så fisken holdes varm.

 
4. Ret tilbehøret an i små skåle og server det til fisken.

 
Tips: I sæsonen serveres rogn og mælke til.
Klassisk tilbehør er kogte kartofler, gerne melede og Sennepssauce, varm.
Mange variationer af tilbehøret ses, fx kapers og ristede baconterninger.

 
Torsk i skiver:
Bring vand og 1 spsk salt pr. l i kog i en gryde.
Læg torskestykkerne i og bring vandet i kog igen.
Kog småt 3-5 min, sluk for gryden og lad fisken trække under låg i vandet 5 min.
Tag stykkerne op med en hulske og læg dem på et varmt fad, gerne på en tøjserviet.
Rester af kogt torsk kan bruges til fx Plukfisk.
Se også Torskefileter med karry.

 

Se alle de bedste opskrifter med Torsk

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (7 stemmer)
Siden er blevet set 4.642 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her