Her byder vi på en variant af den populære ret pasta med tomatsauce. Fyldig tomatsauce og fin skinke gør den til en nydelse!
Forberedelse 20 min. Tilberedning 30-35 min. 4 portioner
# Ingredienser
500 g penne pasta
2 løg
4 fed hvidløg
8 tomater
1 tsk stødt koriander eller
2 tsk knuste korianderfrø
½ tsk friskkværnet peber
2½ dl tør hvidvin
2½ dl hønsebouillon
2 spsk hakket frisk oregano
salt og peber
4 skiver lufttørret skinke, prosciutto / parma
* Tilberedning
1. Pil og hak løg og hvidløg fint.
Hak tomaterne groft.
2. Opvarm en teflonpande ved jævn varme.
Kom løg, hvidløg, tomater, koriander, peber, vin og
bouillon på panden.
Bring det i kog og læg låg på.
Lad det simre i 20-25 min. til grønsagerne er møre og
saucen er Jævn.
3. Kog pastaen mens saucen koger.
Bring letsaltet vand i kog i en gryde.
Kom pastaen i og kog efter pakningens anvisninger.
4. Lad pastaen dryppe godt af.
Rør oreganoen i saucen og smag til med salt og peber.
Anret pastaen på tallerkener.
Hæld lidt af saucen på og læg en skive skinke
ovenpå pastaen. Server straks.
MIKROOVN
Læg løg, hvidløg, tomater, koriander, peber, vin og
bouillon i en stor mikroegnet skål. Dæk til og kør ved
høj effekt i 10 min til grønsagerne er møre og
saucen er jævn.
Tomatpasta med prosciutto:
Pr. portion: Energi: Kcal 435 = kj 1827
Kulhydrat 83 g Protein 19 g Fedt 3 g (6%) Fibre 4 g
• Pasta indeholder meget lidt fedt.
• Tomater er en god A- og C-vitaminkilde.
Tips:
Anvend tomater som er faste og godt modne.
Tomater på stilk har ofte en kraftigere smag end
tomater som ikke har fået lov til at modne på stilken.
Kog pastaen og spul den så i koldt vand.
Bland pastaen med 1 spsk olie, så klæber den
ikke sammen.
Stil pastaen til side til den skal spises.
INFO: Prosciutto di Parma er det italienske ord for skinke.
Prosciutto crudo er en tørsaltet, lufttørret skinke, der normalt skæres i tynde
skiver og serveres uden tilberedning. Kogt skinke hedder prosciutto cotto.
Se alle de bedste opskrifter med Pasta/nudler eller Ris/bønner/gryn
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.