Logo

T-bonesteak

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

T-bonesteak 

 
Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 5 min. Stege- og hviletid: 10-12 min. Middelsvær at lave. Høj pris. 

Skiver af tyndstegen med filet/mørbrad på hver side af benet ca. 2 cm tykke (til 1 person). Pandesteges eller grilles. Kødet kan gnides med et hvidløgsfed eller pensles med hvidløgsolie inden stegningen. Se opskriften her.
4 personer. Er du alene eller er i to 💘 - så minimer ingredienserne derefter.

 
# Ingredienser til T-bonesteak
4 T-bone steaks (ca 2 cm tykke)
25 g smør
1 spsk olie
salt og peber
*
Sådan laves T-bonesteak
1. Rids fedtkanten et par steder med en skarp kniv, så danner kødet ikke "skål" under stegningen.

 
2. Varm smør og eventuel olie godt op på en tykbundet (jern)pande.
Det er nødvendigt med to pander, hvis man vil have fire steaks færdige samtidig.
Kommer der for meget koldt kød på en pande, daler temperaturen for meget, og porerne lukkes ikke hurtigt nok.

 
3. Krydr kødskiverne med salt og peber sekundet før de skal på panden.
Salt trækker saft ud til kødets overflade, der bliver fugtig og giver et »kogt« ydre.

 
4. Vend først kødskiverne kort i det hede fedtstof, så porerne lukkes.
Det forhindrer, at saften trækker op til den frie overflade, noget der gør den vanskelig at få pæn.

 
5. Steg herefter steaks'ene 3-4 min på hver side, alt efter hvor røde de ønskes.

 
6. Lad de færdige steaks trække 3-4 min. på et varmt fad, før de serveres.
Så når varmen at fordele sig i kødet, der bliver fint rosa eller rødt, men ikke råt.
Hviletiden er vigtig, den er en del af stegeprocessen.

 
Tips: T-benet har tyndstegsfilet på den ene side og mørbrad på den anden.
Kog panden af med lidt bouillon eller bordvin og server denne skysauce til sammen med fx Kartofler, bagte, Pommes frites, Annakartofler eller Kartofler med souffléfyld.
Bearnaisesauce, Bordelaisesauce eller Choronsauce kan serveres til.
Ligesom Salat, blandet eller Tomatsalat.

 

Se alle de bedste opskrifter med Oksekød

 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (9 stemmer)
Siden er blevet set 6.244 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her