De danske skove vrimler med bær om efteråret, men hvordan sylter
man hyben, rønnebær, tranebær, tyttebær og hyldebær - se det HER
Se opskrifterne
herunder:
Fasters hybenmarmelade
Rønnebærsyltetøj
Tranebærsyltetøj
Råsyltede tyttebær
Tyttebær-pæresyltetøj
Hyldebær-æblemarmelade
Fasters hybenmarmelade
# Ingredienser:
500 g tørrede
abrikoser
1 kg hyben
1 liter kogende vand
1 citron
6 dl (600 g) melis
marmeladepulver
* Tilberedning:
1. Klip abrikoserne
i tynde strimler eller hak dem fint.
Hæld frugten over
med ½ liter spilkogende vand og lad den trække.
2. Klip blomst og
stilk af de skyllede hyben.
Flæk dem og skrab
kernerne ud.
Kom frugten i en
syltegryde med ½ liter kogende vand.
3. Riv citronskallen
fint eller snit den i meget tynde strimler,
der kommes i gryden
til hyben sammen med citronsaften.
Lad det koge i 15
min.
Tilsæt abrikoser med
væde og lad det koge op.
4. Rør sukkeret i
frugten og lad marmeladen koge i 10 min.
Rør
marmeladepulveret med 1 spsk sukker og drys det over.
Rør godt rundt og
lad marmeladen koge i 5 min.
5. Den skummes og
hældes på rene glas, der straks lukkes til.
Se alle de bedste opskrifter med Hyben
INFO: Hyben er de orange, højrøde, brune eller sorte frugter
fra en af ca. 10 arter af vilde roser, hvoraf langt den almindeligste nu er den
indførte og invasive Rynket Rose. Frugterne fra alle roser består af blødt
frugtkød, der omgiver hårde, hvide frø.
Til
toppen
Rønnebærsyltetøj
# Ingredienser:
1 kg ribbede
(frosne) rønnebær
4 dl vand
½ citron
500 g æbler
8 dl (700 g) melis
1 tsk
konserveringsmiddel
* Tilberedning:
1. Hvis rønnebærrene
ikke er ribbede, skal man beregne 200 g ekstra.
De smager bedst, når
de har fået frost.
Men man kan selv
lægge de godt modne bær i fryseren og ribbe dem bagefter.
2. Læg rønnebærrene
i syltegryden med 4 dl vand og den revne skal af ½ citron.
Bring dem i kog og
lad dem koge i 20 min.
3. Skræl æblerne og
fjern kernehuset.
Skær dem i terninger
eller i tynde både, der kommes i gryden til rønnebærrene.
Rør sukkeret i og
lad det smelte helt, inden syltetøjet bringes i kog.
Lad det simre 10 min
uden låg.
4. Skum syltetøjet
og rør konserveringsmiddel i.
Hæld det på glas,
der straks bindes til.
NB! Rønnebær har en ret bitter smag, der dog
mildnes efter frost.
Når man blander med æbler, mildnes smagen yderligere.
"De er sure", sagde ræven om rønnebærrene; men som
syltetøj smager de dejligt - især til vildt.
Se alle de bedste opskrifter med Rønnebær
Til
toppen
Tranebærsyltetøj
# Ingredienser:
1 kg tranebær
6 dl (500 g) melis
1 tsk konserveringsvæske
* Tilberedning:
1. Skyl bærrene og
pil eventuelle stødte eller dårlige bær fra.
2. Rør sukker og
vand sammen i en syltegryde, til sukkeret er opløst.
Kom bærrene i; varm
det langsomt op og bring det i kog.
Lad bærrene koge i 10 min.
Rør· forsigtigt i
dem, de må helst ikke koge ud.
3. Skum syltetøjet
og tilsæt konserveringsvæske.
Hæld syltetøjet på
glas, der straks bindes til.
Se alle de bedste opskrifter med Tranebær
INFO: Tranebær er en bærfrugt, der er meget populær på
listen over kosttilskud og fødevarer.
Det friske røde bær med den syrlige og bitre smag er ikke
til at tage fejl af. Tranebær bruges især til den velkendte tranebærsaft, samt
juice og syltning. Tranebær kan også bruges i det søde køkken, hvor bærret
tilfører en frisk syrlig smag.
Tranebær stammer fra tranebærbusken, som vokser vildt på den
nordlige halvkugle på tørvebund i fugtige, næringsfattige områder eller
højmoser. I Danmark ses tranebærret efterhånden sjældent, men den er stadig
meget udbredt i resten af Nordeuropa. Bladene på buskene er små og blanke
og blomsterne pink. Bærrene er små, røde og runde og sidder typisk som perler
på en snor.
Tranebærbusken er en såkaldt dværgbusk i familie med lyng.
Sæsonen for tranebær strækker sig fra oktober til december, men de kan købes
frosne i dagligvarebutikker, hvor næringsindholdet stort set er det samme som i
de friske.
Til
toppen
Råsyltede tyttebær
# Ingredienser:
1 kg tyttebær
8 dl (675 g) melis
* Tilberedning:
1. Skyl bærrene. Rør
ca. '/3 af dem med alt sukkeret i syltegryden.
De skal knuses, så
de safter.
2. Rør resten af
bærrene i - uden at knuse dem og lad det stå koldt
og tildækket til næste dag.
3. Rør forsigtigt,
men grundigt i syltetøjet, der hældes på glas eller krukker.
Læg et stykke
syltepapir, der er dryppet i konserveringsvæske (eller cognac)
over og bind eller
luk til.
4. Det er mest
praktisk at fordele dette syltetøj i små glas, det har nemlig ikke
så lang holdbarhed
som kogt syltetøj, men det kan sagtens holde sig, hvis
det opbevares mørkt
og køligt.
Glas, der er åbnet,
skal stilles i køleskab.
Tyttebærrene kommer
som regel fra Sverige - og de plejer at være dyre.
Men det er en
lækkerbisken.
Se alle de bedste opskrifter med Tyttebær
Til
toppen
Tyttebær-pæresyltetøj
# Ingredienser:
1 kg tyttebær
500 g pærer
4 dl vand
6 dl (500 g) melis
evt.
konserveringsvæske
* Tilberedning:
1. Skyl tyttebærrene
og skræl pærerne.
Fjern kernehuset.
Skær dem i terninger.
2. Kom vand og
sukker i en syltegryde.
Varm det langsomt
op, mens sukkeret smelter.
Kom tyttebær og
pæreterninger i og lad det koge,
til pærerne er møre,
men ikke helt udkogte (5-10 min.).
3. Skum syltetøjet
og tilsæt konserveringsvæske,
hvis det skal stå
længe.
4. Fyld syltetøjet
på små glas, der straks lukkes til.
Til
toppen
Hyldebær-æblemarmelade
# Ingredienser:
1 kg ribbede
hyldebær
¾ kg syrlige æbler
1½ dl vand
½ citron
6 dl (500 g) melis
marmeladepulver
* Tilberedning:
1. Hyldebærrene
ribbes bedst med en gaffel -
ellers bliver du
helt blå på fingrene.
Hvis du vejer dem af
inden ribningen, må du beregne 200 g ekstra.
2. Skræl æblerne,
fjern kernehuset og skær frugten i små terninger,
der lægges i gryden
og dryppes med citronsaft.
3. Skyl hyldebærrene
og lad dem dryppe af.
Hæld dem i gryden
til æblerne.
Tilsæt vand og bring
det i kog. Lad frugten koge i 10 min.
4. Rør sukkeret i og
lad det smelte.
Bring marmeladen i kog igen og lad den simre i 5 min.
5. Bland
marmeladepulveret med 1 spsk sukker, drys det over og rør om.
Lad marmeladen koge
i 2 min.
6. Skum den og hæld den på glas, der lukkes straks.
Til
toppen
Se alle de bedste opskrifter med Hyldebær
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser
med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.