Sursyltet tilbehør
til middagen. Bagest: Krydret pickles, t.v. syltede agurker og t.h. syltede
løg.
Det er dejligt at
have sursyltede grønsager at ty til vinteren igennem. De har en frisk, pikant
smag og sætter prikken over i'et ved mange retter.
Forslag:
Lidt om eddike
Eddikelage
Glas og krukker
Syltede løg
Små agurker - Cornichoner
Pickles
Lidt om eddike
Eddike er en tynd
opløsning af eddikesyre, der normalt fremstilles ved gæring af alkohol eller
vin med eddikesyrebakterier. Almindelig husholdningseddike er som regel en
cirka 5% opløsning. I handelen fås eddike både med og uden tilsætning af
farvestoffer.
Den ufarvede eddike er den mest velegnede til syltning, fordi man derved undgår
misfarvning af for eksempel agurker. Smagsmæssigt er farvestoffet derimod uden
betydning - det tilsættes kun af kosmetiske grunde og af gammel tradition.
Eddikelage
Til en eddikelage
kan tilsættes forskellige krydderier, samt sukker og salt - dels for smagens
skyld men også for at øge holdbarheden. I enkelte opskrifter har vi foreslået
at krydre eddikelagen med peberrod, som har en gavnlig indvirkning på holdbarheden
og desuden også sætter smag på indholdet. Husk altid: Eddikelage må aldrig koge
for længe.
Glas og krukker
Glas og krukker, som
bruges til sursyltning, bør ikke være for store - hvis indholdet mugner, skal
det hele kasseres! Mindre glas har også den fordel, at de kan sættes direkte på
bordet. Dette gælder især glas med patentlåg og gummiring. Man kan også bruge
de velkendte glaserede lerkrukker, som overbindes med syltepapir.
Og endelig vil der i husholdningen altid være en del genbrugsglas, for eksempel
med skruelåg eller plastlåg, som er udmærket anvendelige, blot de bliver
rengjort omhyggeligt.
Se gode og billige glas
hos jem & fix.
Hvis glasset eller
krukken skal bindes til efter påfyldningen, lægges først et dobbelt lag
syltepapir over og derefter et lag alufolie.
Undgå altid alufolie direkte over eddikesyltede produkter, da syren angriber
folien og ætser små huller i den.
Til
toppen
Syltede løg
# Ingredienser:
1 kg små sylteløg
2 spsk salt
dild
Lage:
1 liter eddike
3½ dl (300 g) melis
1 stor rød peberfrugt
1 tsk hele peberkorn
* Tilberedning:
1. Pil løgene, læg
dem i kogende saltvand og kog dem i 4 minutter.
Lad dem dryppe af i et dørslag og fyld dem på rene glas eller krukker.
2. Vask peberfrugten
og skær den i små stykker.
Kog dem 3-5 min i
eddike og sukker.
3. Tilsæt dild og
peberkorn og hæld den varme lage over løgene.
Sæt låg på glassene eller bind krukkerne til.
Variation:
Skalotteløg kan også
bruges i denne opskrift.
Dyp dem et øjeblik i
kogende vand og gnid den yderste skal af.
Til
toppen
Små agurker - Cornichoner
# Ingredienser:
1 kg småbitte
agurker
Saltlage: .
2 liter vand
200 g salt
Eddikelage:
1 liter eddike
6 dl (500 g) melis
dildskærme
2 tsk hele peberkorn
2-3 tørrede chilipebre
evt. 1 stykke peberrod
* Tilberedning:
1. Skyl agurkerne
grundigt i koldt vand og børst dem til de er helt rene.
2. Bring saltlagen i
kog og stil den til afkøling.
3. Hæld den kolde
saltlage over agurkerne og lad dem stå koldt i 1-2 døgn.
4. Kom agurkerne
over i en rengjort krukke og
hæld kogende eddike
tilsat 100 g sukker over dem.
Lad agurkerne trække i denne lage i 2-3 døgn.
5. Giv lagen et nyt
opkog og tilsæt resten af sukkeret samt dild, peberkorn og chilipeber.
Hæld den varme lage
over agurkerne. Kom evt. et stykke peberrod i krukken.
Lagen skal dække agurkerne helt. Læg et let pres på om nødvendigt.
Bind krukken til og stil den koldt.
Til
toppen
Pickles
# Ingredienser:
250 g små
sylteagurker
2-3 små gulerødder
1 blomkålshoved
200 g grønne bønner
1 rød eller gul
peberfrugt
6 spsk salt
vand
Eddikelage:
1½ liter eddike
6 dl (500 g) melis
4-6 kviste estragon
4-5 kviste timian
* Tilberedning:
1. Skær agurker og
gulerødder i skiver og læg dem i hver sin skål.
Rens blomkål, bønner og peberfrugt, skær dem i små stykker og
bland dem i en
tredje skål.
2. Drys lidt salt
over grønsagerne i alle tre skåle og fyld op med koldt vand,
til grønsagerne er
dækket. Lad dem stå i ca. 4 timer.
3. Kog eddike og
sukker til en lage.
Hæld saltlagen af
gulerødderne og kog dem 5-6 minutter i eddikelagen.
Hæld lagen fra
blomkål, bønner og pebre og kog dem 4-5 minutter i eddikelagen.
Si lagen fra
agurkerne og kom dem i eddikelagen sammen med de vaskede krydderurter.
Varm op til
kogepunktet og tag gryden fra varmen.
4. Grønsager og lage
kommes på rene glas eller små krukker.
Til
toppen
Se alle de bedste opskrifter med Pickles
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser
med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.