I denne klassiske, kinesiske ret bliver mørt svinekød stegt
og serveret i en sursød sauce med kogte ris til.
4 portioner. Sværhedsgrad: Mellem. Forberedelse: 10 min.
Tilberedning: 20 min.
# Ingredienser
450 g svinemørbrad
2 spsk solsikkeolie
225 g courgette
1 rødløg, skåret i tynde både
2 fed hvidløg, pressede
225 g gulerødder, i tynde stave
1 rød peberfrugt, udkernet og strimlet
100 g babymajs
100 g små champignoner, halverede
175 g frisk ananas, i tern
100 g bønnespirer
1½ dl ananassaft
1 spsk Maizena
2 spsk sojasauce
3 spsk ketchup
1 spsk hvidvinseddike
1 spsk klar honning
* Tilberedning
1. Kødet skæres i tynde skiver af ensartet størrelse med en
skarp kniv.
2. Varm olien i en forvarmet wok.
Tilsæt kødet og lynsteg i 10 min, eller til det er helt
gennemstegt og begynder at blive sprødt i kanterne.
3. Imens skæres courgetten i tynde stave.
4. Tilsæt courgette, løg, hvidløg, gulerødder, peberfrugt,
babymajs og champignon og lynsteg i yderligere 5 min.
5 Tilsæt ananas og bønnespirer og lynsteg i 2 min.
6. Rør ananassaft, Maizena, sojasauce, tomatketchup,
hvidvinseddike og honning sammen.
7. Hæld denne sursøde blanding i wokken og kog for kraftig
varme og hyppig omrøring, til saucen jævner.
Hældes i varme portionsskåle og serveres varm.
Næringsindhold:
Kalorier 357. Sukker 25 g. Proteiner 28 g. Fedt 14 g.
Kulhydrater 30 g. Mættede fedtsyrer 4 g.
Kokkens tip
Skal kødet være mere sprødt, vendes det i en blanding af
æggehvide og Maizena, hvorefter det dybsteges i wokken i trin 2.
Se alle de bedste opskrifter med Wok
Se alle
de bedste opskrifter med Svinekød
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv også Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.