Logo

Sukiayaki

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Sukiayaki 

 
Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 45 min. Kogetid: ca 10 min. Stegetid, nudler: ca 1 minut. Let at lave. Mellem pris. 4 personer. 

 
Ingredienser til Sukiayaki
600 g oksefilet eller -inderlår
4-6 spsk olie
salt og peber

 
Grønsager:
100 g frisk spinat
1 løg
125 g champignon
1 porre
2 stængler blegselleri
1 rød peberfrugt
1 grøn peberfrugt
2 gulerødder
100 g bambusskud

 
Sojasauce:
2½ dl (okse)bouillon
4 spsk kinesisk soja
2 spsk sake eller tør sherry
1 spsk sukker
Tilbehør:
300 g risnudler
4-6 spsk olie salt
1 rå æggeblomme pr. person
Halvdyb pande med låg
*
Sådan laves Sukiayaki
1. Puds kødet fri for evt sener og hinder og skær det i tynde strimler.

 
Grønsager:
2. Nip spinaten for grove stilke, skyl den og lad den dryppe af i en sigte.
Damp den kort i det vand, der hænger ved, den skal bare falde sammen.
Snit den fint.

 
3. Pil løget, del det og skær det i tynde skiver.
Befri champignonerne for rodskiver, skyl dem kort og koldt, tør dem og skær dem i tynde skiver.

 
4. Befri porren for top, rod og de yderste grove blade.
Skyl den og snit den fint.
Skyl blegselleristænglerne og snit dem fint.
Skyl peberfrugterne, befri dem for frøstol og kerner og skær dem i tynde strimler.

 
5. Skræl gulerødderne og snit dem i tynde skiver.
Skær bambusskuddene i tynde skiver.

 
6. Læg kød og grønsager parat gruppevis på et fad.

 
Sojasauce:
7. Bring bouillonen i kog.
Smag til med soja, sake eller sherry samt sukker.
Tag saucen fra varmen.

 
8. Varm olien op i en halvdyb pande.
Brun kødet heri ved god varme.
Krydr med salt og peber, tag det op med en hulske og læg det tilbage på fadet.

 
9. Svits alle grønsagerne, undtagen spinaten, hver for sig ca 1 minut ved stærk varme.
Tilsæt evt mere olie.
Tag grønsagerne op med en hulske og læg dem tilbage på fadet.

 
Anretning:
10. Læg kødet midt på panden.
Fordel de svitsede grønsager og spinaten gruppevis omkring kødet.
De må ikke blandes sammen.

 
11. Hæld saucen ved.
Kød og grønsager skal knap være dækket.
Læg låg på og lad retten dampe svagt ca 10 min.

 
Tilbehør:
12. Skil risnudlerne fra hinanden i små bundter.

 
13. Varm olien op på en pande og steg nudelbundterne ca 1 minut i den hede olie.
Tag dem op med en hulske og lad dem dryppe af på fedtsugende papir.
Drys let med salt.

 
Servering:
14. Sæt panden med kød- og grønsagsretten på bordet.
Server risnudlerne til samt æggeblommer i små skåle, en til hver.
Lad hver enkelt dyppe sit kød i æg og tage lidt risnudler og grønsager ind imellem.

 
Tips: Sukiayaki er en af Japans nationalretter.
Løse ris kan erstatte risnudlerne.
Æggeblommerne kan udelades.
Det er vigtigt, at kødet er af virkelig god kvalitet og at grønsagerne lynsteges.
Skal det gå rigtigt til, tilberedes retten over fyrfad (rechaud), mens gæsterne ser på.
Panden kan evt varmes godt igennem med olie i køkkenet, før den sættes på bordet. Grønsagerne kan varieres efter årstiden.
Groftreven selleri, blomkålsbuketter, grønne bønner, kinakål, ærter og bønnespirer egner sig alle til retten.

 

Se alle de bedste opskrifter med Nationalretter

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 8.365 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Grundlov og dk-flag
Hvad er de vigtigste opgaver for Danmarks politikere?
Effektiv reklame - klik her