Brændenælder, skvalderkål og mælkebøtter er andet og mere end blot ukrudt. De første, unge, sprøde blade kan spises og er en virkelig delikatesse. Når planterne bliver ældre, vil de være
tilbøjelige til at blive grove og bitre, så derfor tag de unge friske skud
(blade).
Brug kun blade fra
planter, der ikke er sprøjtet og som ikke vokser langs befærdede veje.
Til 4 personer.
Tilberedningstid: ca 30 min. Skvalderkål er fryseegnet
# Ingredienser
1½ liter unge
skvalderkålblade
50 g smør
3 spsk hvedemel
4 dl mælk eller fløde
salt, peber
reven muskatnød
2-4 æg
* Fremgangsmåde
1. Fjern du groveste
stilke og skyl bladene i flere hold vand, til der ikke er mere jord tilbage.
Damp bladene et par
minutter i det vand, der hænger ved fra sidste skylning.
2. Smelt smørret,
rør melet i og spæd med mælken (fløden).
Lad saucen koge
igennem.
Smag til med salt,
peber og reven muskatnød.
Hak bladene groft
med en kniv og bland dem i stuvningen.
3. Kog æggene 5-6
min., pil dem, del dem i halve og anret dem på stuvningen.
4. Server stuvet
skvalderkål som frokostret.
Uden æg smager det
godt som tilbehør til fisk og kød, fx frikadeller.
Skvalderkål
En kurvfuld unge,
sprøde skvalderkål bliver til dejlig stuvet skvalderkål med æg. De store grove
blade er seje og ikke egnede til mad.
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------