Dessert. Arbejdstid: 30 min. Kogetid: 10-15 min. Frysetid: mindst 3 timer. Let at lave. Lav pris. Kan tilberedes i mikroovn. 4 personer. Fryse-egnet.
# Ingredienser
til Stikkelsbærsorbet
500 g grønne stikkelsbær
1 dl vand
½ stang vanilje
125 g sukker (ca. 1½ dl)
Form: 1 l
Portionsglas
*
Sådan laves Stikkelsbærsorbet
1. Skyl stikkelsbærrene koldt og nip dem for blomst og
stilk.
2. Kom stikkelsbær, vand og den halve, flækkede vaniljestang
i en gryde og bring det i kog.
Undgå aluminium, der er uheldigt sammen med frugtsyre.
3. Lad bærrene koge 10-15 min. ved svag varme under låg, til
de er kogt helt ud.
4. Tag gryden fra varmen og smag til med sukker.
Bring atter frugten i kog og rør, til alt sukkeret er
opløst.
5. Tag atter gryden fra varmen og fjern vaniljebælgen.
6. Blend frugtmassen fint, eller purér den gennem en sigte.
Fyld massen i en form og sæt den i fryseren mindst 3 timer.
7. Rør i sorbeten af og til og skrab hver gang formens sider
ned, så sorbeten ikke fryser flaget.
Når konsistensen er grødagtig, er sorbeten tilpas.
8. Server sorbeten i afkølede portionsglas med Makroner eller Blondekager til.
Tips: Sorbeten kan irøres marengsdej af 1 pisket
æggehvide og 1 spsk flormelis.
Vend den i sorbeten, så snart den er frosset grødet, og lad
den fryse færdig.
Det vil sige, til den er netop formbar, men ikke hård.
Server straks i afkølede glas.
Fremgangsmåden med marengsdej giver en lettere sorbet af
blødere konsistens. Stikkelsbærsorbeten kan serveres alene eller sammen med
anden sorbet, fx Jordbærsorbet,
eller med is, fx Flødeis.
Holdbarhed i fryser: ca 3 måneder.
Se alle de bedste opskrifter med Stikkelsbær
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser
med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------