Logo

Stegt multe med koriandersmør og majssalat med chili

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Stegt multe med koriandersmør og majssalat med chili

 
Multe er en mager fisk med fast, hvidt kød, som smager himmelsk, fx stegt på panden eller grillet. Vi tilbereder multen med koriandersmør og majssalat samt nye kartofler. ❤
Koriander, majs og chili sender tankerne til Mexico, hvis sommersolen svigter.
• 4 personer

 
# Ingredienser
5-600 g multefilet, makrel eller dorade
75 g smør

½ dl hakkede koriander
1 spsk citronsaft

salt
finthakket rød chili efter ønsket smag i dit smør til fisken
2 majskolber
salt, finthakket frisk chili eller tørret knust chili
lidt citronsaft
2 hoveder hjertesalat
3 forårsløg

frisk koriander groft plukket
olie til stegning af fisken
salt og peber

 
Tilbehør: brød eller kogte nye kartofler

 
* Tilberedning
1. Skær fisken i 4 portionsstykker, og rids skindet med en skarp kniv

 
2. Rør blødt smør sammen med koriander, citronsaft lidt salt og finthakket rød chili efter, hvor stærk du ønsker smørret til fisken.


3. Tag bladene af majskolberne og skær majskornene af kolberne.
Steg majsene på en pande med olie 2-3 min og krydr med salt chili og citronsaft.

 
4. Tag yderbladene af salaten, halver hjertesalathovederne og skær dem i både.
Snit forårsløg i tynde skiver på skrå.

 
5. Bland hjertesalat med stegte majs, forårsløg, frisk koriander og lidt olie.

 
6. Steg multen med skindsiden nedad - ca 5 min ved jævn varme, til skindet er sprødstegt.
(Pres lidt på fisken. så hele skindet kommer i kontakt med den varme pande, herved er du
sikker på, at skindet bliver sprødt og lækkert.)

Vend fisken. og steg den 2-3 min på den anden side, krydr med salt og peber.

 
7. Anret salaten sammen med fisken og en skive koriandersmør.
Spis brød eller kogte nye kartofler til.

 

 
Årets bedste opskrifter fås på Kogebog.dk - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Tøm køleskab,
Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
"Græsset er grønt og vådt,
Bierne har det godt.

Lungerne frådser i luft.
Åh, hvilken snerleduft!"

Benny Andersen

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 6.549 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her