Hvis du er vild med fisk, bør du uden tvivl prøve kræfter med fjæsing, som er i sæson i højsommeren fra juli - august. Server dem med bagte, karamelliserede gulerødder med havtorn.
4 personer
# Ingredienser
4 fjæsinger
2 spsk olie
havsalt og friskkværnet peber
Bagte gulerødder med farin og havtorn:
10 gulerødder
2 spsk olie
1 spsk brun farin
2 spsk cidereddike
havsalt og friskkværnet peber
1 dl friske havtorn
Fjæsingen har nok havets grimmeste fiskefjæs, og så er den
tilmed også farlig at træde på.
På ryggen sider en giftpig, men frygt ikke, de fleste
fiskere klipper den af, inden fjæsingen rammer køledisken.
Det flotte skind er nemt at skindstege, og kødet er mildt,
næsten sødt, i smagen.
Af samme årsag er fjæsingen rigtig mange fiskehandleres
personlige favorit.
* Sådan gør du
Fjæsing
Tjek, at fjæsingerne er friske og dufter dejligt af havvand,
ikke af havn.
Skær fjæsingerne ud i 8 fileter (pas på piggene på ryggen,
de er ikke sjove at stikke sig på).
Du kan også bede din fiskehandler om at give dig fileter med
hjem.
Skrab skindet fri for skæl, og lav nogle små snit i skindet
med en skarp kniv.
Steg fileterne på
en varm pande i lidt olie, først 2 minutter på skindsiden, vend dem, og steg
dem færdige i ca 30 sekunder på
kødsiden.
De må
endelig ikke få for meget,
da fjæsing er en fin fisk med
små fibre og meget fint kød, som hurtigt kommer til at virke
tør, hvis den bliver tilberedt for længe.
Bagte gulerødder med farin og havtorn
Skrub gulerødderne godt, skær dem i grove stave, og kom dem
i et ovnfast fad.
Rør olie, brun farin, eddike, salt, peber timianblade og
havtorn sammen, og hæld det over gulerødderne, og vend det hele godt rundt.
Bag rødderne i ovnen ved 220 °C i 6-8 minutter.
Temperaturen er forholdsvis høj, så gulerødderne får en
dejlig karamelliseret overflade.
Tag gulerødderne ud, og afkøl dem let.
Se flere
opskrifter med Fjæsing
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
-----------
ooo OÔO ooo -----------