Logo

Spidskålssalat med pærer, blåbær og sprøde rosmarin-croutoner

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Spidskålssalat med pærer, blåbær og sprøde rosmarin-croutoner

 
Forrygende salat, der består af spidskål, pærer og blåbær i en dressing af citron, dijon og honning samt toppet med rosmarin-croutoner- Se opskriften her.
Til 4 personer. 15 min.

 
# Ingredienser
1 spidskål
½ citron, saften af
1½ spsk dijonsennep
1½ spsk flydende honning
1 skalotteløg, finthakket
salt og peber
3 spsk purløg
2 pærer
100 g blåbær
3 skiver brød med sej krumme fx ciabatta eller flute
2 spsk olie
1 fed hvidløg
1 kvist rosmarin, blade
*

 
Fremgangsmåde
Halver spidskålen, og fjern/kassér yderbladene.
Skær stokken ud, og snit kålen i tynde strimler. 
Rør citronsaft sammen med dijonsennep, honning, skalotteløg, salt og peber.
Vend dressingen sammen med spidskålen.

 
Skær pærerne i kvarte og fjern kernehuset, og skær dem efterfølgende i tynde både.
Bland spidskålen med purløg, pærer og blåbær.  
Skær brødet i grove tern, og steg dem sprøde på en pande med olie, 1 helt fed hvidløg med skal og finthakket rosmarin.
Anret salaten på et fad eller i en skål, og drys med sprøde croutoner.

 
Server salaten som frokostsalat sammen med forskellige charcuteri-varer, fx skiver af gode, krydrede pølser eller skinke, eller brug salaten som tilbehør til grillet fisk eller kylling.

 
Tips: Kom forskellige typer af bær i dine sprøde salater, det smager skønt! Brug fx jordbær eller, hvis det er sensommer, en god portion nyplukkede brombær fra det nærmeste brombærkrat.

 
Energi pr. person: 1004 Kj/240 Kcal. Protein 8 %. Kulhydrat 58 %. Fedt 34 %.

 
Se flere dejlige opskrifter med blåbær HER
Kogebog.dk har de nemmeste madopskrifter, Madplan og Tøm køleskabet og din egen "Min kogebog" til dine egne opskrifter

 


 


Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 9.814 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her