Smelten er en almindelig fisk i både ferskvand og kystnære farvande Danmark. Den findes i øvrigt over næsten hele Nordeuropa. Smelten er en lille slank fisk.
Smelt, Osmeridae, fiskefamilie, der omfatter 13 arter og står
nær laksene. De lever i den nordlige halvkugles tempererede og arktiske egne enten
som standfisk i ferskvand eller som vandrefisk, dvs. i ædeperioden i salt- eller
brakvand og i gydeperioden i ferskvand. De slanke fisk kendes på den store mund
med spidse tænder, den lille fedtfinne og den ejendommelige, agurkeagtige lugt.
Den europæiske smelt, Osmerus eperlanus, findes fra Storbritannien
til Finland; i Danmark i en del søer og åer samt i brakvand. Føden består bl.a.
af krebsdyr og fiskeyngel. I brakvand bliver den 35 cm, i ferskvand 20 cm. I Finland
og Ukraine har smelten nogen fiskerimæssig betydning. I Danmark fanges den i bundgarn
i Stadil og Ringkøbing Fjorde til konsum.
Smelt kendes nemt på den meget karakteristiske lugt af agurk,
derfor kaldes den også for agurkefisk. Smelten har en fedtfinne, en relativt stor
mund samt lange spidse tænder.
Smelten er en rovfisk, og fanges af og til på forskellige naturlige agn som regnorm
og fiskestykker. Under målrettet fiskeri efter smelt kan et sildeforfang som agnes
med regnorm eller fiskestykker bruges. Sildeforfanget kan fiskes i forskellige dybder,
alt efter hvor smelten opholder sig.
Smelten findes bl.a. i brakke fjorde som Ringkøbing Fjord, Nissum
Fjord, Stadil Fjord og Randers Fjord. Smelt findes dog også i ferskvand bl.a. i
flere søer i Gudenå-systemet.
* Tilberedning af smelt
Smelten bliver ikke så stor, men det er en fed fisk, og den smager
godt. Smelt kan eksempelvis renses, afskælles og steges hel på en pande i lidt fedtstof.
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser
med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------