Persille er en flot og
frodig krydderurt, og blandt de mest anvendte europæisk mad. Den friske smag
gør den velegnet til alt fra pesto og saucer til stege og garnering.
Persille anvendes på
utallige måder: Blade og stængler anvendes til saucer, salater, steg, garnering
og grønt drys (fx på årets nye kartofler), samt til bouquet garni. Her som
smørstegt:
(4 pers.)
# Ingredienser
2 bdt. persille
50-75 g smør.
* Tilberedning
Skyl persillen og fjern de grove stilke. Tør den godt.
Lad smørret gyldne i stegepanden.
Læg persillen i og rør rundt, til smørret er gyldent og
skummet har lagt sig, så er persillen færdig.
Persillen skal være varm og sprød, når den serveres.
Smørstegt persille passer til stegt kylling og stegte
fiskeretter.
Se alle de bedste opskrifter med smørstegt
persille
Slang
Persillegade – gade
hvor græsset gror højt.
Persillekræmmer, persillegartner – øgenavn til gartner.
Persillekasse – militær slang for utility-car.
Hakke persille = komme ud af takt i geleddet.
Ordsprog
Persille hjælper
manden på hesten og kvinden i graven (Peder Syv 1688)
Papirsfolk (=meget kraftesløse) skal have persilleretter (1800-tallet)
En klog høne kan også gøre i persillen = komme galt af sted (Sønderjylland)
Persillefrø er længe om at spire – et gammelt mundheld på Holbækegnen siger:
“Frøene skal først tre gange til helvede, før de kan komme op af jorden”.
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill,
Tøm køleskab, Mad til 1 person, Børnekokke eller Mad på 30 min.