Logo

Skinkekrebinetter

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Skinkekrebinetter 

 
Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 15 min. Stegetid: 10-12 min. Skal hvile: 5 min. Let at lave. Mellem pris. Fryse-egnet. 4 personer.

 
# Ingredienser til Skinkekrebinetter
600 g hakket skinkesmåkød
Panering:
1 æg
30 g rasp (ca. ¾ dl)
salt og peber
Til stegning: 50 g smør
*
Sådan laves Skinkekrebinetter
1. Del det hakkede kød i 8 lige store dele.
Form dem til flade runde bøffer og hak dem let vaflet med en kniv på begge sider.

 
Panering:
2. Pisk ægget let sammen med en gaffel.
Bland raspen med salt og peber.

 
3. Vend først skinkekrebinetterne i ægget og dernæst i raspblandingen.
Lad dem hvile nogle min. på spækkebrættet, så paneringen når at sætte sig.
Så holder den bedre under stegningen.

 
4. Lad smørret bruse af på panden og steg karbonaderne 5-6 min på hver side ved jævn varme.

 
5. Server krebinetterne på et varmt fad.
Server kartofler, råstegte eller pillekartofler samt årstidens grønsager til.
Eller Courgettesalat, varm, Blomkål, stuvet eller Hvidkål, tomatdampet, hvidkålssalat med ærter eller Bønnesalat, grøn, varm.

 
Fyldte skinkekrebinetter:
Form ½ kg hakket skinkekød til 8 meget flade bøffer.
Læg en tynd skive røget skinke og en tynd skive emmentalerost på de fire og dæk med resten af bøfferne.
Tryk dem let sammen i siderne og fortsæt fra pkt. 2.

 
Skinke- og kartoffelkrebinetter:
Mos 350 g kogte kartofler og hak en rest skinke, ca 125 g.
Hak et løg groft og svits det i smør, til det bliver gyldent.
Bland det med kartofler og skinke samt 1 æg og 1 spsk hakket persille.
Krydr med salt og peber og form farsen til krebinnetter.
Vend dem først i sammenpisket æg og dernæst i rasp og steg dem gyldne i smør på en pande.

 
Tips: Kan fryses. Holdbarhed: 2-3 måneder.

 

Se alle de bedste opskrifter med Skinke

Se alle de bedste opskrifter med krebinetter

 

Se forskellen på krebinetter og karbonader

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 7.965 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her