Frokost. Arbejdstid: 20 min. Kogetid: 5 min. Trækketid: mindst 4 timer gerne til næste dag. Let at lave. Mellem pris. 4 personer.
# Ingredienser til
Sherrysild
250 g kryddersildefileter
1 lille løg
¾ dl sukker
½ dl vand
½ dl lagereddike
1 lille dåse konc. tomatpuré (70 g)
5 peberkorn
1 stjerneanis
5 allehånde
5 enebær
2 spsk. sherry
Tilbehør:
2-3 spsk. kapers
rå løgringe
*
Sådan laves Sherrysild
Lage:
1. Hak løget fint, og kog det op med sukker, vand, eddike, tomatpuré og alle krydderierne.
Lad lagen koge i 5 min., og lad den køle af.
2. Rør sherry i lagen.
3. Skær sildene i stykker på 3 cm, vend dem i lagen, og lad dem
trække i mindst 4 timer og gerne til dagen efter.
4. Drys sildene med kapers, og servér med rugbrød.
Tips: I stedet for sherry kan du bruge madeira – så har
du madeirasild.
Dæk kort før servering med smalle løg- eller porre-ringe og papirtynde
mønter af gulerod.
Silden kan marineres i en krukke eller glas med låg og anrettes
straks før servering.
For meget luft gør silden harsk.
Se alle de bedste opskrifter med Sild
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser
med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------